Frygt for milliardudgifter dræber solceller

Et solcelleboom ville koste milliarder, som Klima- og Energiministeriet ikke havde budgetteret med. Nu er klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i gang med at lukke et hul i loven, som hans embedsmænd kendte til, da loven blev vedtaget. Energibranchen er rystet.

Martin Lidegaard, Klima- og Energiminister, taler ved åbningen af Energy Europe igår. En konference om vedvarende energi i Bella Center. Foto:Kristoffer Juel Poulsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klima og kroner kæmper en evig kamp, når investeringer i energi skal gå op i en højere enhed. Danmark har sat kursen mod en grøn fremtid. Men den økonomiske smalhals har sendt energipolitikken ind på en alvorlig slingrekurs. Det er dyrt for forbrugerne, og for virksomhederne i branchen handler det om liv eller død, når afgørende lovgivning ændres med få måneders mellemrum.

Nu har klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) med egne ord »lukket et hul i loven« mod de såkaldte »solcellebaroner«. En omfattende dansk udbygning af solcelleanlæg på jorden kunne ifølge Energistyrelsens beregninger have kostet statskassen knap syv mia. kroner frem til 2020. Eller sågar det dobbelte, viser et notat fra styrelsen.

Det pudsige ved »hullet« i loven er, at Klima- og Energiministeriet kendte til det, før Folketinget vedtog den første lovændring i december. Først tre måneder senere blev »hullet« lukket. Det handler om muligheden for at koble flere store solcelleanlæg sammen og derved omgå en grænse på 400 kW.

Interne arbejdspapirer fra Klima- og Energiministeriet, som Berlingske Business er i besiddelse af, viser, at en afdelingschef og en kontorchef i ministeriet allerede den 13. december sidste år diskuterede det såkaldte »hul« i loven. Først den 20. marts i år meldte klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) imidlertid officielt ud.

Lagt i graven af en smiley

Datoerne er vigtige, fordi den første ændring af solcelleloven blev gennemført den 23. december. Altså ti dage efter, at embedsmændene diskuterede »hullet i loven«. Med andre ord kendte Klima- og Energiministeriet til det »hul« i loven, som ministeren fremlagde. I dag afviser Martin Lidegaard (R), at han var orienteret.

Dagen før andenbehandlingen af loven den 14. december sidste år gjorde afdelingschef Anne Højer Simonsen sin kollega opmærksom på problematikken og foreslog, at klima- og energiministeren forholdt sig til problematikken den følgende dag. Det skete imidlertid ikke.

»Jeg foreslår, at vi laver beredskab til ministeren herpå til 2. behandling i morgen og evt. skriver det ind i hans tale. Det har ikke været meningen, at nedenstående (sammenkobling af store anlæg, red.) skulle kunne lade sig gøre, så hvis reglerne, som vi har lavet dem nu, ikke forhindrer det, må vi jo nok tilbyde at lave nogen, der gør ;-),« står der i den afslørende e-mail.

I et senere internt dokument diskuterer embedsmændene, hvordan sagen skal præsenteres for offentligheden og skriver:

»I de første forhandlinger var der ingen af partierne, der viste særlig interesse for at støtte de rent kommercielle anlæg [...] Sagen bør derfor præsenteres som, at man med dette indgreb lukker et uforudset hul i lovgivningen.«

De interne arbejdspapirer viser imidlertid også, at en vægtig grund til at stoppe udbygningen af solceller er de tikkende »ubudgetterede« udgifter til sol på knap syv mia. kroner eller mere frem til 2020.

Frustration i elbranchen

I løbet af de tre måneder fra december til marts nåede en række investorer at satse store summer på solcelleanlæg i Danmark. Kun få er med på den overgangsordning, forligsparterne fremlagde i forgårs, og hele forløbet frustrerer solcellevirksomheden Viridis Solar. Udformningen af overgangsordningen betyder, at selskabet nu går konkurs.

»Det er da virkelig frustrerende at finde ud af, at ministeriet hele tiden har vidst, at de ville ændre loven – mens vi har arbejdet i god tro,« siger Anders Bryld, adm. direktør i Viridis Solar. Landmand Jørn Jensen ville have købt et solcelleanlæg gennem Viridis Solar finansieret af AP Pension. Han får nu intet solcelleanlæg, og det ærgrer ham.

»Æv, æv,« lyder hans umiddelbare kommentar.

»Det havde været et udmærket projekt for mig at have kørende. Men for dem, der har lagt mere energi i det, er det da rigtig ærgerligt. Det er hverken troværdigt, stabilt eller langsigtet, når man vedtager en lov og ændrer den med tilbagevirkende kraft tre måneder senere,« fortsætter den 57-årige landmand fra landsbyen Ledøje uden for Ballerup.

Lovændring i næste uge

Troværdige, stabile og langsigtede rammer er ellers nøjagtig det grundlag, den danske energipolitik skal bygge på ifølge energiaftalen for foråret 2012. Men trods virksomhedernes frustrationer, er der ikke mulighed for at gribe ind over for ministeriet.

»Inden for grundlovens rammer kan Folketinget lovgive og ændre love så ofte, man lyster. Forudsætningen er imidlertid det lovgrundlag, der ligger fra ministeren. Og derfor er det selvfølgelig meget uheldigt, at embedsmændene tilsyneladende ikke tidligere informerede ministeren om det problem, som man endte med at løse tre måneder senere,« siger Tom Latrup-Pedersen, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

Nu skal den seneste ændring af solcelleloven til andenbehandling i Folketinget på tirsdag.