Om en måned får lidt over en halv million husstande i Danmark for første gang mulighed for helt frit at vælge, hvem der skal levere deres TV-kanaler.

Fra 1. juli har Folketinget nemlig i dag, tirsdag, besluttet at ophæve den hidtidige ordning, som har tvunget især lejelejligheder og mindre andelsboliger til at skulle købe TV fra den TV-leverandør, som deres boligforening har indgået en aftale med. Det er slut nu, og der er helt frit valg. Dog vil de omkring 130.000 husstande, som har ældre TV-anlæg, hvor signalet som en juletræskæde går fra den ene lejlighed til den anden, først fra 1. januar 2018 frit kunne vælge.

Ingen revolution - lige nu

»650.000 husstande eller 25 procent af de danske TV-seere har reelt været låst til en bestemt TV-udbyder. Det er de ikke længere. Rigtigt mange vil sikkert vælge at blive, hvor de er, men der vil også være nogen, der flytter sig, og det vil skubbe til dynamikken på TV-markedet og føre til øget konkurrence - et vigtigt skridt i en udvikling, som går mod friheden til at vælge selv,« siger Ulf Lund, administrerende direktør i Danmarks tredjestørste TV-leverandør Boxer, som har omkring 300.000 husstande som kunder.

Han forventer ikke en revolution fra 1. juli, hvor kunderne vil komme væltende ind fra dag 1.

»Vi vil nok først i 2018 kunne aflæse effekten af dette i kundetallet men vil sikkert se nogle skvulp forinden. Så kan man gætte på, om der kommer en ketchupeffekt eller ej. Det ubekendte er, hvad YouSee som landets største TV-udbyder gør. Men det er et superpositivt og rigtigt godt skridt,« siger han til Berlingske.

Det TDC-ejede YouSee sidder i dag på omkring 1,3 millioner husstande, mens nummer 2, det Sydenergi-/SE-ejede Stofa, har omkring 450.000 TV-kunder, fortrinsvis i (meget) store antenneforeninger.

Stadig begrænset mulighed for at vælge andre

I 2014 ændrede Folketinget lovgivningen, så antenneforeninger - typisk ejerboliger som parcelhuskvarterer og større byer - fik ophævet tvangstilslutningen til en bestemt TV-leverandør, sådan som det i nogle områder sågar stod indskrevet i lokalplanen. Med tirsdagens beslutning i Folketinget om at give 650.000 husstande i almennyttige boligforeninger, små andelsboligforeninger, små ejerforeninger og små, private udlejere frit TV-valg vil alle i Danmark nu frit kunne vælge.

Det er bare ikke muligt at vælge mange forskellige leverandører alle steder i landet.

»Det er et supergodt spørgsmål, hvor mange der har et reelt valg. I princippet har alle, og de fleste kan faktisk godt få en antenne - som jo i dag slet ikke ser ud, som de fleste tror - og tage Boxer eller vælge at få TV over internetforbindelsen (IP-TV) via deres kobber- eller fiberkabel eller at opsige TV-abonnementet helt og så tilkøbe ekstratjenester over internettet. Problemet er bare, at IP-TV ejes af de samme, som ejer kabelnettet (nemlig det TDC-ejede YouSee, red.), så man får reelt friheden til at gå over til den samme leverandør. Dér, hvor potentialet er, er at tilkøbe tjenester over nettet. Her findes selvfølgelig Netflix, men hvis man gerne vil se TV, er udbuddet ikke særligt stort - men det bliver det,« siger Ulf Lund.

Lidt skal man måske stadig betale

Lige nu kan man købe månedsabonnement hos forskellige film- og serietjenester som Netflix og HBO samt TV-pakker gennem f.eks. TV 2/Play og Viasat Play samt se Danmarks Radios kanaler direkte over nettet, men de store muligheder for andre TV-kanaler er begrænset.

»Ikke desto mindre er ændringen af loven et vigtigt skridt i en udvikling, som går mod friheden til at vælge selv. Det frie valg af TV-kanaler, som Boxer selv førte an med i år, betyder, at TV-pakkerne dør. Det frie valg af TV-udbyder betyder, at monopolerne dør,« fastslår Ulf Lund.

Folketinget har besluttet, at man ikke nødvendigvis helt slipper for at bidrage til den hidtidige TV-aftale. Hvis man er på et TV-anlæg, hvor nettet ikke er afskrevet, kan det stadig være, at man skal betale noget. Og hvis f.eks. YouSee ejer selve foreningens net, kan man også blive forpligtet til at betale noget, hvis nettet samtidig bruges til at levere internetforbindelser på - hvad det altid gør.

Læs lovforslaget (L 138) på Folketingets netsted