Frit TV-valg til alle danskere

Politikerne fjerner de tvangstilslutninger, som hundredtusinder af danske hjem lever med, fordi de er skrevet ind i lokalplanerne. Nu skal man frit kunne vælge, hvem man vil have TV fra.

Danskerne skal selv kunne bestemme, hvor de vil få deres TV-signaler fra. Det skal ud af lokalplanerne, har politikerne nu bestemt. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere end 600.000 danske husstande får nu helt frit valg mellem, hvad de vil se på TV-skærmen.

Med det nye medieforlig bliver det nemlig forbudt at skrive ind i lokalplanerne, at man skal være tilsluttet et fællesantenneanlæg eller aftage TV fra en bestemt leverandør, som måske fandtes tidligere men i mellemtiden er blevet købt op af en af de store.

Krav afskaffes

Partierne bag medieforliget - Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - vil gennem en ændring af planloven »afskaffe de gældende krav i lokalplaner m.v. om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg«.

»Som udgangspunkt skal det gøres muligt for de enkelte husstande at frigøre sig fra de gældende krav om tilslutningspligt, idet det dog gennem etablering af overgangsordninger m.v. skal sikres, at de eksisterende fællesantenneanlæg ikke kommer i økonomisk klemme som følge heraf,« fremgår det af forligsteksten.

Læs også: Slut med TV-tvang til danskerne

Man vil også se på, om reglerne på boligområdet fortsat er hensigtssmæssigt, så det frie TV-valg kan styrkes.

Dog fastholdes muligheden for at bruge planloven til at sige nej af arkitektoniske hensyn, »da der kan være behov for en vis regulering af opsætningen af paraboler og udvendige antenner,« som det hedder.

TV-leverandør: Fantastisk nyhed

Indførelsen af frit valg skaber jubel hos Boxer TV, som står for at levere i øjeblikket 40 TV-kanaler via antenne til hele Danmark.

»Medieforliget er en fantastisk nyhed for de hundredtusinder af danskere, som ikke selv kan vælge, hvem de vil have leveret deres TV-kanaler fra. Når medieforliget er indfaset, kan alle danskere frit skifte mellem TV-udbyderne, præcis som man også i dag selv bestemmer, hvilket teleselskab man anvender,« siger administrerende direktør Steen Ulf Jensen.

Læs også: Slut med binding til antenneforeninger

Han har tidligere klaget over, at de gamle regler i lokalplanerne forhindrede konkurrencen.

»Beslutningen om at frigøre de låste husstande ventes at få omgående virkning - blandt andet i kommuner, hvor man hidtil har afvist at lade borgere melde sig ud af den lokale antenneforening med henvisning til tilslutningspligten. Alene det politiske signal om at ophæve tilslutningspligten vil formentlig stoppe den praksis,« mener Boxer-direktøren.

Læs mere:
Her er medieforliget på Kulturministeriets netsted (i PDF-format)