De danske banker klarer i store træk frisag i den store sag om mulig manipulation med den toneangivende CIBOR-rente, som rigtig mange virksomheder og private har fået deres rente beregnet efter.

Der var for år tilbage kraftigt fokus på denne rentesats, da man i Nationalbanken fandt, at netop denne rente lå uforklarligt højt i en periode, hvor det ikke var meningsfuldt i forhold til de øvrige toneangivende renter. Nationalbankens folk valgte dengang højest usædvanligt at trække sig fra den gruppe, som indberetter CIBOR-renten.

Situationen gav meget røre, fordi man i lande som Storbritannien afslørede meget alvorlige sager om fusk med en lignende rentesats. Det fik daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn til at igangsætte en større analyse af renten, som stilles af en gruppe af banker. Men der er altså ikke fundet tegn på fusk eller aftalt spil, forklarer Finanstilsynet i undersøgelsen, som netop er offentliggjort:

"Finanstilsynet har i gennemgangen af institutternes interne materiale omkring fastsættelsen af CIBOR-renten ikke fundet dokumentation for lovover-trædelser, herunder hverken beviser for individuelle eller koordinerede akti-viteter af manipulerende karakter. Finanstilsynet finder således, at der på baggrund af undersøgelsen ikke er grundlag for at overdrage sager vedr. overtrædelser af konkurrenceloven eller straffeloven til henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet."

Men det betyder ikke, at bankerner helt er frikendt. For det gennemgåede materiale fra pengeinstitutterne viser, at der er korrespondance, der indikerer, at enkelte institutter var opmærksomme på, at der var en fælles interesse i at holde renterne oppe.

Der var ligeledes en mulighed for bankerne at fuske med renten. Således beskriver Finanstilsynet, at bankerne havde upræcise forretningsgange med om CIBOR-stillelsen. Desuden havde og har bankernes indberettere af renten tætte organisatoriske relationer til bankernes øvrige dealere. Der manglede også egenkontrol, funktionsadskillelse og revision af området.

Men gevinsten for bankerne ved at fuske er et dog behersket millionbeløb - når Finanstilsynet frem til:

"Beregningerne på den potentielle gevinst, beregnet af Finanstilsynet baseret på institutternes egne opgørelser, har dog vist sig at være begrænset for institutterne set i forhold til deres øvrige forretningsområder. Således ville en ændring i CIBOR-renten med ét basispoint og en konstant position i et år have medført en gevinst på omkring DKK 25 mio. på årlig basis, hvis der tages udgangspunkt i det institut, der i en udvalgt periode i løbet af 2009-2012 har været højest eksponeret."

For øvrige mindre institutter ville gevinsten være mindre. Da bølgerne gik højest omkring CIBOR-renten var en SEB-analytiker fremme med en omfattende rapport, der viste et uforklarligt rentespænd, som kostede navnlig bankernes virksomhedskunder dyrt. Det var Berlingske Business, som i sommeren 2012 satte fokus på den potentielle rentefuks, som endte med at igangsætte den omfattende redegørelse, som altså netop er offentliggjort hos Finanstilsynet.