Fremtidens telefonregning er flad

Udviklingen væk fra minutafregning på mobilabonnementet går nu hurtigere og hurtigere - og meget snart vil alt mobiltelefoni været afregnet med faste, flade priser. Det vil på sigt decimere forretningsmodellen bag Bibob og Telmore.

Vanens magt er stor, og derfor betaler mange brugere stadig en regning, der svinger efter, hvor meget de har brugt telefonen. Men fremover vil der komme flere tilbud, hvor man betaler en fast pris hver måned, spår teleanalytikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Da Telenor hev det store checkhæfte op af lommen i sidste uge og smed 93 millioner kroner på bordet for den lille tele-rebel Bibob, købte selskabet samtidig en forretningsmodel, der meget vel kan have fremtiden bag sig.

Minutafregnet mobiltelefoni har ellers været den altdominerende måde at afregne på siden de første mobilmaster blev sat op, men mens kunderne stadig flokkes om selskaber som Telmore, CBB, Bibob og M1, har tendensen længe gået i retning mod en helt anden måde at afregne på. Nemlig den såkaldte flatrate-telefoni, hvor telekunderne betaler en fast månedlig afgift, der inkluderer både minutter, sms og datatransmission. Det kan betyde, at selskaber som Bibob faktisk allerede har overskredet sidste salgsdato - i hvert fald på længere sigt.

»Minutafregnet telefoni dør ikke lige med det samme, men det skyldes blandt andet, at vanens magt er stor, og at folk ofte glemmer at tjekke priserne, når de køber en ny mobiltelefon. Den tendens, vi ser over hele Europa, er den samme, og der er ingen tvivl om, at flatrate-produkter på længere sigt vil æde store dele af markedet. Det vil ikke slå minutafregnet telefoni ihjel, men færre og færre har fordel af at skifte til selskaber som Bibob,« siger teleeksperten Torben Rune fra Netplan, der netop har specialiseret sig i at rådgive virksomheder om priser på telefoni.

Men det betyder dog ikke, at de store teleselskaber vil sidde på hele markedet i fremtiden. Tværtimod forventer Torben Rune, at små nicheselskaber vil udvikle flatrate-abonnementer tilpasset en række forskellige stuationer og kundegrupper.

Priskrig på de flade
Mens fokus fra flere kanter - herunder f.eks. EU - fortsat er på, hvor meget der betales pr. minut, har teleselskaberne selv i en rum tid flyttet priskrigen over på netop de flade abonnementer.

I sidste uge lancerede TDC eksempelvis et tilbud, hvor man kan ringe til alle andre TDC-kunder ganske gratis, hvis man betaler 49 kroner om måneden. Samtidig er Telia nu yderst aktiv for at få kunderne til at springe over i de de såkaldte »On’-abonmenter«, der alle er delvis flatrate-afregnede.

Telia er sågar gået hele vejen med en model, hvor kunderne selv kan tilvælge, hvad de præcist vil have flatrate på – om det skal være ubegrænset sms, data eller minutter - dog inden for et såkaldt fair-use-loft. Telias største flatratepakke giver priser svarende til 12 øre pr. mobilminut mod f.eks. 60 øre hos Bibob og 70 øre hos Telmore.

»Da Telmore kom, kunne alle mobilkunder spare penge ved at skifte til dem. Men efter at flatrate-abonnementet er kommet til, er der ingen fordele ved at skifte over, medmindre man har et meget lavt forbrug. Dermed bliver de selskaber som Bibob jo telebranchens skraldemand, og det kan være fint nok. Hvis bare man får kunderne ind så billigt, at man tjener penge. Det ændrer bare ikke på, at konkurrencen er så hård, at der ikke længere er noget at spare ved at skifte til dem,« siger John Strand, der i lang tid har peget på, at flatrate er fremtidens måde at betale mobilregningen på.

»Bibob er som mælk på en varm sommerdag: Det har sin tidsbegrænsning. Markedet ændrer sig hele tiden. Priserne styrtdykker, vi kommer til at betale for telefoni i pakker, og der bliver puttet mere og mere i pakkerne. Men samtidig vil vi også forbruge mere, og forretningsmodellerne vil ændre sig,« siger John Strand.

Data bliver vigtigt
Hos Sonofon erklærer markedschef, Peter Berg, at Telenor forventer, at udviklingen vil gå mod flatrate.

»Den type produkter vil få større og større betydning på både den korte og halvlange bane. Kigger man på, hvordan det er gået på bredbåndsmarkedet, vil vi nok i længden se det samme på telefoni,« siger han med henvisning til, at bredbånd engang var forbrugsafregnet, men nu har udviklet sig, så det i dag stort set alle vegne koster en fast enhedspris.

Det betyder også, at Bibob næppe vil blive en gigantisk spiller, men snarere en forretningsmodel, som færre og færre vil interessere sig for i længden. Og den stigende interesse for at bruge mobilen til surf, mail og andre netbaserede tjenester, vil presse på udviklingen, fordi data netop er et område, hvor kunderne i særlig høj grad interesserer sig for flatrate.

Samme melding lyder hos TDC, fra koncerndirektør med ansvar for privatområdet, Jesper Theill Eriksen:

»Der er kommet flere flatrate og semi-flatrateprodukter i vores portefølje, end der har været tidligere. Men indtil videre tror jeg på, at det er nødvendigt at have fokus på segmentering efter behov - og sådan vil det være et par år frem. Til gengæld er jeg overbevist om, at priser på datatransmission vil blive mere styrende for folks valg i fremtiden – ganske som priser på voicetelefoni er det i dag,« siger han.

Pakker i udlandet
Det danske telemarked er ganske anderledes end markederne andre steder i verden. I Japan er det yderst sjældent, at telekunderne afregner efter forbrug. I stedet køber de pakker, der svarer til et bestemt forbrugsmønster. Det samme gør sig gældende andre steder i verden, og finten er, at teleselskaberne får en forretning ud af, at folk bruger ikke bruger op til grænsen af deres pakke.

Her er Danmark anderledes, fordi vi i langt højere grad afregner efter forbrug. Men det er ifølge John Strand en saga blot i det lange løb.

Til gengæld skal forbrugerne ikke gøre sig håb om, at få mindre regninger i fremtiden, for udviklingen viser, at folk bruger telefonen mere og mere, selv om priserne er i frit fald.