Fremtidens supermarked er en discountbutik

Lukningen af SuperBest i Danmark er et udtryk for en benhård kamp på dagligvaremarkedet, vurderer ekspert. Danskerne vælger supermarkederne fra og discountkæderne til.

Dagrofa lukker Superbest og Eurospar og satser på ny kæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Dagrofa nu nedlægger brandet SuperBest og relancerer under navnet Meny, er det et udtryk for, at kampen om dagligvaremarkedet er benhård for alle supermarkeder.

Det mener rådgiver i detailhandel Bruno Christensen. Forbrugerne køber nemlig deres dagligvare i discountbutikker.

»Det betyder, at alle traditionelle dagligvarebutikker som Føtex, Superbrugsen, Kvickly og Superbest er blevet presset på priserne. De er blevet nødt til at kigge sig om og finde ud af, hvordan de håndterer situationen,« siger han.





For Dagrofa er løsningen blevet at droppe navnene Superbest og Eurospar og satse på det norske succesbrand Meny, der er kendt for at være et kvalitetssupermarked. Men det er ikke meget anderledes end det, vi allerede har set, mener Bruno Christensen.

»Hvem vil ikke satse på kvalitet? Er det ikke også det, Coop og alle de andre siger? Alle vil jo sælge verdens bedste kvalitet til verdens laveste pris. Jeg tror ikke på, de kommer og tilføjer markedet noget nyt. Det er nogle eksisterende butikker, der får tilført en ny facade,« siger han og tilføjer, at Dagrofa skal kæmpe ligeså hårdt fremover, som de gør i dag, uanset hvilket navn, de giver deres supermarkeder.

Det er ikke kvaliteten, det handler om, det er sortimentet, mener Bruno Christensen. Og her er discountkæderne for alvor kommet godt med.





»Discount har gennem de sidste tre-fire år oprustet på alle deres vareområder. De er blevet meget dygtige på alle de vigtigste varer så som kød, brød og vin,« vurderer Bruno Christensen og kalder discountkæderne for »minisupermarkeder.«

Med det mener han, at discountkæderne kun opererer med omkring 2.000 varenumre, mens supermarkederne som Superbest nærmere har omkring 12.000 forskellige mærker på hylderne.

»På alle områder har discountkæderne et vareudvalg, der tilgodeser de krav, kunderne har. Forbrugerne har ligesom accepteret, at de ikke behøver et større udvalg, end der er i discountbutikkerne. Når man samtidig prismæssigt oplever, at man får mere for pengene, så er det, man handler,« siger han.





Forbrugerne ser ikke discountbutikkerne som discount, men som et supermarked. Det mener Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen.

»Forbrugerne går efter bedste pris og bedste oplevelse – på tværs af kæderne. Og så er de meget illoyale kunder. Discount er primært indkøbsstedet i hverdagene, mens de dyrere og større supermarkeder trækker forbrugerne til i weekenden,« vurderer hun og peger på, at der i dag er alt for mange udbydere på markedet.

»Danmark har alt for mange kæder og butikker. Der er cirka nok til tre gange så mange mennesker, som vi reelt er,« siger hun.

Ifølge Bruno Christensen er supermarkedernes største problem deres højere lønomkostninger, fordi den forretning, de driver, kræver flere medarbejdere. Samtidig er supermarkederne oppe i mod discountkæder, der er stærkere på indkøbssiden.





Men måske vil vi slet ikke tale om at vælge discount frem for at handle i supermarkedet om bare få år. Bruno Christensen tror, skellet mellem en discountbutik og et supermarked bliver mindre.

»I min optik er fremtidens supermarked en af de kendte discountkæder, vi kender i dag. Om nogle år vil vi ikke bruge betegnelsen »discount« længere. Så vil vi bruge butikkernes navne. Det traditionelle supermarked, vi kender i dag, vil der ikke være ret mange tilbage af, fordi det vil være forretningsmodellen med det begrænsede vareudvalg og de lave priser, der vinder,« vurderer han.