Jernbanerne i Europa kommer stærkt igen i de næste mange år, lyder vurderingerne. Det kræver dog et bedre samarbejde mellem alle involverede parter – både inden for EU og i de enkelte medlemsstater.

Det, som interesseorganisationer taler om, er godskorridorer.

»Den politiske ambition er at overflytte en tredjedel af godstransporten på lastbil – af længder over 300 kilometer – til jernbane og vandveje i 2030, og tilsvarende flytte over halvdelen af godstransporten på lastbil i 2050,« siger Erik Østergaard, adm. direktør i DRTL Danske Vognmænd og formand i den Bruxelles-baserede organisation Nordic Logistics Organisation, NLA.

Det mener han, der er grundlag for med de stigende godsmængder.

»Forudsætningen for, at det kan ske, vil dog være opprioritering af godstrafik i forhold til persontrafik – og en yderligere udbygning af skinnenettet,« siger Erik Østergaard.

Han håber på, at der kommer konkrete handlinger bag korridor-planerne – samt at der gives adgang til længere og tungere tog. Et fælles sprog som engelsk vil også være en fordel ligesom ensartede tekniske forhold, især når det gælder sikkerhedssystemer.

»Jeg ser en stigende interesse fra både bane og vognmandsbranche om at se på muligheder for et samarbejde, og det kan også fungere over kortere afstande, end man i dag normalt ser i forbindelse med jernbanegods,« siger Erik Østergaard.

Han peger på godstoget som et vigtigt alternativ i øst-vest trafikken – med transport af bl.a. containere og løstrailere mellem Jylland og Sjælland.

»Det er også en mere fair konkurrence end de forhold, som der i øjeblikket er med lastbilchauffører fra lavtlønsområder, som generelt driver transportpriserne ned – også på de kortere ture i Danmark.

Senest har TV2 påvist direkte snyderi fra chauffører fra Østeuropa, der bruger magneter til at »jamme« el-systemerne, så køre-hviletid og bilens hastighed ikke bliver registreret.

»Der er ingen tvivl om, at banerne vil få den nødvendige renæssance. I EU har man forventninger om en udvikling i godstransporten på jernbanerne på 79 procent frem til 2050, hvilket svarer til en vækst på 1,5 procent om året. Det skyldes bl.a. de initiativer, som EU selv har taget for at flytte mest muligt gods fra vej til bane bl.a. gennem det trans-europæiske netværk af godskorridorer, der som nævnt færdiggøres i 2030 og 2050,« siger Erik Østergaard.

Han mener, at når man i bl.a. Vejtransportrådet drøfter konkurrencesituationen i branchen, er det vigtigt at huske på bane­delen sammen med havnene, der begge er en væsentlig del af infrastrukturen for et effektivt godssystem.

Ønske skal følges af handling

»Politisk må ønsket om mere gods på bane følges op med prioritering og handling med hensyn til terminaler, spor samt tildeling af plads på linjerne,« siger Martin Aabak, adm. direktør i brancheforeningen Danske Speditører.

Han understreger, at det er kundens behov og den valgte destination, der i kombination med de forskellige transportformers styrker afgør valget.

»I den proces drejer det sig ikke om skibe og havne, biler og veje, fly og lufthavne eller om tog og jernbanespor, men om optimering af transportkorridorer. Det er sådan, at godset finder vej – og ikke ved, at vi alle går rundt og siger, at jernbanen er løsningen på trængsels- og miljøspørgsmål. Heller ikke fordi, der ligger jernbanespor de rigtige steder,« siger Martin Aabak.

For ham er jernbanen en betydningsfuld transportform inden for visse transportkorridorer – især når det gælder store volumener og lange afstande i Europa.

»85 pct. af Danmarks vareudveksling med Europa og Norden foregår stadig med lastbil. I indretning og distribution er lastbilen helt dominerende, og derfor er det vigtigt for samfundet, at infrastrukturforbindelsen mellem vej og bane fungerer optimalt. De mængder af gods, som vi forventer i fremtiden, betyder, at alle korridorer og transportformer er i stærkest mulige opstilling – herunder at banen tager en stigende del,« siger Martin Aabak.