Fremgang hos Lufthansa

Tyske Lufthansa, der er Europas næststørste flyselskab, oplever fremgang og tredoblede i første halvår sit driftsresultat.

5. LufthansaDet tyske flyskab havde 76 millioner passager i 2009. Lufthansa er en del af Star Alliance, der også tæller United Airlines, Thai Airways, Air Canada og SAS. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS LOHNES
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langsomt er der ved at komme gang i efterspørgslen igen både når det gælder gods og passagerer, og det nyder tyske Lufthansa godt af.

Flyselskabet oplevede således en betydeligt fremgang på sin driftsindtjening i seneste regnskab, der steg fra 385 millioner kroner til knap 1,2 milliarder kroner.

Det er samtidig betydeligt bedre end, hvad analytikerne havde sat næsen op efter.

Til trods for fremgangen hos det tyske selskab lider man stadig under, at den europæiske flytrafik generelt halter efter på globalt plan, og det betyder, at flyselskaberne over en bred kam har svært ved at hæve priserne på de enkelte billetter på grund af den svage efterspørgsel.

Således viser seneste officielle tal, at især passagertilvæksten her ikke er nær så stor som i andre regioner.

For Lufthansas vedkommende er det i høj grad et omfattende spareprogram, der er med til at sikre fremgang på bundlinjen, idet selskabet har en ambition om at beskære sine omkostninger med over syv milliarder kroner inden 2012.