Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den familieejede arbejdstøjsproducent Mascot International A/S, der i dag bor på fem forskellige adresser i og omkring Silkeborg, begynder snart opførelsen af højlager og kontorfaciliteter.
Det skriver Herning Folkeblad
- Vi regner med at tage først spadestik i første kvartal af 2012, siger administrerende direktør og ejer af Mascot, Michael Grosbøl.
Bygningen bliver 27 meter høj og kommer til at bestå af 10.000 kvadratmeter kontorfaciliteter samt 20.000 kvadratmeter automatiseret højlager. Beliggenheden bliver i et nyt industriområde ved Pårup tæt på Silkeborg.
Her har virksomheden i øvrigt netop indgået hovedsponsoraftale med byens superligahold
Byggeri til flere hundrede millioner
Det er Arkitektfirmaet C. F. Møller, der tegnet domicilet som skal opføres i beton og stål med en transparent glasfacade ud mod motorvejen.
Michael Grosbøl ønsker ikke at komme ind på den budgetterede pris, da han står foran at skulle forhandle kontrakter med de forskellige håndværkerfirmaer. Men der er uden tvil tale om et projekt, der vil kunne mærkes i byggebranchen.
- Det render nok op i nogle hundrede millioner, siger Michael Grosbøl til Herning Folkeblad.
Har scoret flere kæmpeordrer
Mascot er stiftet af Michael Grosbøls forældre i 1982, og sønnen har stået i spidsen de seneste otte år, som har budt på stor vækst.I marts 2008 indviede Mascot sin egen fabrik i Vietnam med omring 800 ansatte, og indtil videre har 2011 budt på flere storordrer til virksomheden, der blandt andet skal levere tøj til 9.000 falckansatte samt Danfoss-timelønnede i hele Europa.
Ifølge ejerlederen skal de nye rammer skabe grobund for yderligere vækst i virksomheden, der i 2010 omsatte for 437 millioner kroner.
I 2009 blev Michael Grosbøl kåret som årets ejerleder i Region Midtjylland
Rekrutterer i ind og udland
Byggeriet forventes at være klar til indflytning i sommeren 2013. I øjeblikket er der 230 ansatte på de fem afdelinger i Silkeborg, og alle arbejdspladserne flyttes med til Pårup.- Vi rekrutterer ansatte hver dag, så vi forventer, at der måske er 50-100 flere ansatte til den tid. Vi har rigtig mange åbne stillinger lige nu. Både i udland og indland, siger Michael Grosbøl til Herning Folkeblad.
Læs også: