Fredstid i Danske Banks sædvanlige krigszone

Danske Banks generalforsamling 2016 forløb torsdag væsentligt mere roligt og positivt end tidligere års generalforsamlinger, der har været præget af endeløse kritiske røster fra utilfredse aktionærer.

Foto: Linda Kastrup. Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen.
Læs mere
Fold sammen

Torsdag eftermiddag var der generalforsamling i Danske Bank, hvilket blev afholdt i Tivoli Congress Center i København.

Knap 400 aktionærer var mødt op og kunne inden generalforsamlingen forsyne sig med kaffe og de sædvanlige napoleonshatte. Bankens bestyrelse og ledelse kunne spottes rundt omkring blandt aktionærerne, og adm. direktør Thomas Borgen listede rundt og hilste på og hyggesnakkede med mange af aktionærerne.

Kort sagt så alt ud til at være, som det plejer til Danske Banks generalforsamling. Stilhed før stormen. Nu ventede alle indlæggene fra de mange utilfredse aktionærer. Men generalforsamlingen forløb væsentligt anderledes, og det er især Danske Banks formand, Ole Andersen, nok glad for.

Bankens generalforsamlinger har tidligere år mest af alt mindet om et gedemarked, hvor den ene stærkt utilfredse aktionær efter den anden indtog talerstolen. Med diverse skældsord krævede de Danske Banks ledelse og bestyrelse afsat, eller det der var værre. Baggrunden var alle de ulyksagligheder, som var hændt banken. Et fejlslagent milliardeventyr i Irland, en mislykket kampagne kaldet »New Standards« og indførelsen af kontogebyrer var blandt nogle af de hændelser, der havde hidset aktionærerne op.

Men årets generalforsamling var anderledes rolig med langt færre kritiske røster. Først gennemgik Ole Andersen sin formandsberetning, hvor han særligt hæftede sig ved, at Danske Bank over de seneste år har forbedret sig meget – både økonomisk, på udvikling af nye produkter og på kundesiden. Danske Bank er dog fortsat et stykke vej fra, hvor banken skal være, fastslog Ole Andersen.

Første aktionær på talerstolen var en af bankens største aktionærer, ATP, der var repræsenteret ved aktiechef Jacob Johansen. Han var generelt godt tilfreds.

»Det er på sin plads at ønske tillykke med de opnåede resultater,« sagde Jacob Johansen.

Efterfølgende påpegede Dansk Aktionærforenings direktør, Jens Møller Nielsen, kontrasten i det forhold, at Nykredit i øjeblikket er ved at hæve priserne kraftigt på grund af øgede kapitalkrav, mens Danske Bank vil udbetale en del af sin kapital i form af udbytte på otte mia. kr. Det må være forskellige krystalkugler, de to finanskoncerner kigger i, lød det fra Jens Møller Nielsen.

Derpå annoncerede dagens dirigent, advokat Klaus Søgaard, at Enhedslisten-politikeren Frank Aaen, der normalt er meget kritisk ved Danske Banks generalforsamlinger, var blandt de næste talere. Det udløste et højt suk fra en række aktionærer i salen, hvilket de fleste – herunder Frank Aaen – tog med et smil.

Frank Aaen hæftede sig fra talerstolen ved, at Danske Bank i 2008 var tæt på at vælte, og at et statslån til banken var med til at redde banken fra døden. Staten fik betaling for lånet i form af renter, men burde også have været betalt yderligere for risikoen i form af en del af »gevinsten«, mente Frank Aaen, der påpegede, at Danske Bank siden 2008 har tjent 145 mia. kr. til aktionærerne.

I et forum bestående af netop Danske Bank-aktionærer var der selvsagt ikke de store klapsalver til Frank Aaens indlæg. Dog virkede knap 20 deltagere fra SF Ungdom begejstrede for Frank Aaens ord.

Ellers var det småt med kritikken. Enkelte hæftede sig ved, at en større og større del af Danske Banks udgivne oplysninger, herunder store dele af årsrapporten, foregår på engelsk. Men på nærmest rekordtid var denne del af generalforsamlingen overstået, hvorefter der kunne stemmes om de fremsatte forslag.

Her blev det vedtaget at udbetale et udbytte på otte kr. pr. aktie svarende til otte mia. kr. Derudover stillede de to bestyrelsesmedlemmer Lars Förberg og Jim Hagemann Snabe ikke op til genvalg. De blev afløst af Lars-Erik Brenøe fra A.P. Møller Fonden og norske Hilde Merete Tonne fra Telenor Group.