Fredning af ejendomme betyder ikke fastlåsning

Merete Lind Mikkelsen er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, som netop har igangsat processen med at få fredet dele af den gamle industrihavn i Svendborg – under protest fra en af ejerne.

Foto: Fotograf Mew.. Merete Lind Mikkelsen enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.
Læs mere
Fold sammen

I Danmark er der mange eksempler på, at fredede ejendomme anvendes på måder, der både er nutidige, attraktive og rentable. Det gælder f.eks. for pakhuse med særlig historisk værdi, der typisk vil kunne bygges om til at rumme store boliger, kontorer eller restaurationer.

Imidlertid er det ikke altid sådan, at ejendomsinvestorernes interesser umiddelbart passer sammen med Slots- og Kulturstyrelsens planer for bevaringen af dansk kulturarv. Milliardæren Erik Skjærbæk, som er bosat i Svendborg, er ifølge Børsen ærgerlig over, at den del af Svendborg Havn, han for nylig har købt, nu er indstillet til fredning.

Fredning af en ejendom stiller nemlig visse krav til ejeren om, hvordan ejendommen kan ombygges og benyttes. I det pågældende tilfælde er ejendommene dog ikke fredet endnu, idet fredningen er i høring indtil januar 2018.

I mellemtiden er deres anvendelsesmuligheder ved at blive vurderet af en forretningsudvikler og en arkitekt. Dette arbejde er iværksat af Slots- og Kulturstyrelsen og afsluttes, inden høringsperioden udløber. Bliver en fredning vedtaget, forudser Erik Skjærbæk ifølge Børsen, at økonomien i det ejendomsprojekt, han havde planlagt, ikke længere vil kunne hænge sammen.

Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, understreger imidlertid, at fredning af en ejendom langtfra er ensbetydende med, at den så skal ligge uberørt hen til evig tid:

»En fredning er ikke en fastlåsning. Man sikrer sig blot, at udviklingen af bygningen hænger sammen med dens historiske værdier. Hvis man ser for sig, at en fredning betyder, at man efterfølgende ikke må bruge ejendommen eller foretage ændringer på den, så kan jeg godt forstå, at man selvfølgelig frygter konsekvenserne af, at en ejendom, man har købt, skal fredes,« siger Merete Lind Mikkelsen.

»Pakhuse, som dem på Svendborg Havn, har luger, der blev brugt til at regulere luftgennemstrømningen, så det korn, man før i tiden opbevarede der, kunne holdes tørt. Da lugerne har en særlig historisk værdi, fordi de fortæller noget om, hvilke metoder man brugte tidligt i industrialiseringen, er det normalt elementer, man vil bevare under en fredning.

En almindelig løsning er f.eks., at man lader lugerne være og så laver vinduer inde bag dem. Dermed kan pakhuse sagtens fungere i en moderne sammenhæng og bruges til formål såsom boliger, kontorer eller andre erhvervsformål. Det er der eksempler på, at man har gjort over hele landet,« uddyber hun.

Nytænkning med respekt

Når ejendomme fredes, er det ikke ensbetydende med, at de skal føres tilbage til den gamle funktion. Man skal blot kunne aflæse den oprindelige idé i en ny funktion. Merete Lind Mikkelsen understreger, at det også er et vilkår, ejerne kan have gavn af:

»En fredning kan sikre, at særlige træk bevares og danner grundlag for fremtidige idéer. Det kan også blive til glæde for ejerne, da man mange steder kan få en unik løsning, der ikke findes andre steder i landet. Det handler i bund og grund om at gøre sig umage med de ændringer, der skal ske på det fredede sted,« siger hun.

Og skønt fredning af bygninger ofte fremstilles som noget negativt for ejere og investorer, hvor fokus er på de begrænsninger, det medfører, skal man ikke tage fejl af, at folk i sidste ende ofte gerne ser, at deres ejendomme bliver ved med at have status som fredede, når de først én gang har opnået den, fortæller Merete Lind Mikkelsen:

»Vi har netop afsluttet en fredningsgennemgang, hvor vi beskriver de fredede bygninger i Danmark, så alle kan forstå, hvad der er særligt ved dem. Nu ser vi på, om nogle af dem har tabt fredningsværdi i en grad, så vi bliver nødt til at ophæve fredningen. Der vil dog maksimalt blive tale om, at omkring fire pct. af fredningerne bliver ophævet. Men ejerne er ofte kede af, hvis fredningen af deres bygning ikke kan opretholdes. Det er jo Danmarks vigtigste bygninger, der bliver fredede, og det er mange ejere stolte af.«