Fransk hidsigprop og mediesky græker i spurtopgør om verdens vigtigste vaccine

To europæiske topchefer har taget hul på en regulær slutspurt i kampen om at komme først med en coronavaccine, der kan blive en af de vigtigste vacciner i verdenshistorien. Mød den temperamentsfulde franske topchef Stéphane Bancel fra biotekselskabet Moderna og hans langt mere afdæmpede græske modsætning Albert Bourla fra Pfizer, der i bedste fald kan gøre en ende på det globale coronaudbrud.

Stéphane Bancel, topchef i det amerikanske biotekselskab Moderna, bliver af tidligere medarbejdere beskrevet som en hård chef med kort lunte. Moderna er helt fremme i forreste linje, når det gælder jagten på en effektiv vaccine mod coronavirus. Arkivfoto: Eric Piermont/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De står i spidsen for hver deres store vaccineforsøg, der er blevet beskrevet som de måske vigtigste i verdenshistorien.

Hvis franske Stéphane Bancel og græske Albert Bourla med rekordfart kommer over målstregen i deres forsøg på at finde en effektiv vaccine mod det verdensomspændende coronaudbrud, kan det komme til at påvirke livet for mange millioner mennesker over hele verden.

Lige nu ligger Stéphane Bancel fra biotekselskabet Moderna og Albert Bourla fra medicinalgiganten Pfizer stort set side om side, når det gælder at komme først.

Begge virksomheder kan i bedste fald have en vaccine klar til såkaldt nødbrug i USA til december.

Hos Moderna står franske Stéphane Bancel i spidsen for et biotekselskab, som kan fremvise en aktiekurs, der i løbet af 2020 er tordnet i vejret med hele 270 procent. Det har gjort Stéphane Bancel til en særdeles velhavende mand.

Den 48-årige franskmand bliver beskrevet som en meget temperamentsfuld topchef, der både kan være enerådig og temmelig brutal over for sine ansatte.

En lang række tidligere medarbejdere i Moderna har over for det amerikanske branchemedie Stat News tidligere beskrevet, at Stéphane Bancel har skabt en benhård kultur, hvor den iltre topchef farer i flæsket på forskere, der ikke kommer i mål med deres projekter i en branche, hvor tilbageslag er en naturlig del af dagligdagen.

Desuden styrer Bancel sin virksomhed med en næsten uhæmmet grad af kontrol og mangel på tålmodighed, lyder skudsmålet fra forhenværende ansatte i det amerikanske biotekselskab.

Det stille liv

Hos Pfizer er græske Albert Bourla frontfigur. Pfizer-bossen er født og opvokset i Grækenland og har aldrig arbejdet andre steder end hos den store amerikanske medicinalgigant.

Albert Bourla er typen, der helst holder sig væk fra sociale medier – og ja, medier helt generelt. Det er stort set umuligt at finde frem til oplysninger, der beskriver hans liv uden for chefkontoret.

Græske Albert Bourla, der er topchef i den amerikanske medicinalgigant Pfizer, har været ansat i selskabet siden 1993. Arkivfoto: Erin Schaff/AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den 58-årige græker skulle være gift og have børn, men derfra bliver oplysningerne yderst sparsomme. Albert Bourla er kendt som en hårdtarbejdende chef, der læner sig op ad sin forskerbaggrund som ph.d. i bioteknologi.

Den græske topchef har satset på, at Pfizer kunne sende vaccinedata til godkendelse hos de amerikanske myndigheder i oktober, men siden er det budskab blevet ændret til, at det amerikanske medicinalselskab nu i stedet går efter at søge om tilladelse til såkaldt nødbrug af sin coronavaccine i slutningen af november.

Den udmelding kommer i kølvandet på, at de amerikanske sundhedsmyndigheder for blot to uger siden frigav en række nye retningslinjer med krav til vaccineudvikling, hvor det fremgår, at data fra et såkaldt fase tre-studie skal inkludere en opfølgning »på mindst to måneder efter afslutning af det fulde vaccinationsregime«, hvilket skal give »tilstrækkelig med informationer til at vurdere en vaccines fordel-risiko-profil«.

Når det kommer til de to vaccinebud fra henholdsvis Pfizer og Moderna, har Bloombergs erfarne medicinalanalytiker Sam Fazeli fundet et par bløde punkter hos begge kandidater.

For Pfizers vaccinekandidat noterer Sam Fazeli, at den amerikanske medicinalgigants ansøgning om godkendelse kommer til at blive baseret på en meget tidlig analyse. Han skriver samtidig, at antallet af ældre personer i forsøget først begyndte at stige i september, hvorfor data om netop denne gruppe kan være begrænset.

Om Modernas vaccine hæfter Sam Fazeli sig ved, at det amerikanske biotekselskab kommer til at have den mindste datamængde sammenlignet med konkurrenterne, når det gælder sikkerhed.

Pfizer har givet udtryk for, at selskabet ikke vil søge om godkendelse til såkaldt nødbrug i USA, før virksomheden kan præsentere sikkerhedsdata for omkring halvdelen af deltagerne i det afgørende fase tre-forsøg. Det svarer til omkring 22.000 forsøgspersoner.

Til sammenligning vil det tal ligge på omkring 15.000 personer hos Moderna.

I USA er over otte millioner mennesker blevet ramt af coronavirus. Heraf er over 218.000 amerikanere døde med sygdommen.