Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den franske bilkæmpe PSA Group, der har Peugeot og Citroen i sit brød og også har købt Opel og Vauxhall, løfter sit skøn for det europæiske bilmarked. Også i Latinamerika og Rusland ser bilkoncernen nu tegn på fremgang, rapporterer Bloomberg News.
Meldingerne kommer i forbindelse med regnskabet for første halvår, der viste et driftsresultat på 2,04 mia. euro mod 1,83 mia. euro i samme periode sidste år. Omsætningen steg med 4,9 pct. til 29,2 mia. euro.
Markedsvæksten i Europa ventes nu at blive på omkring 3 pct. mod tidligere 1 pct. I Latinamerika ventes en markedsvækst på 5 pct. mod tidligere 2 pct. Det russiske marked ventes nu at vokse med 5 pct., mens PSA tidligere havde estimeret et stabilt marked.