Frankrig lægger låg på A-kraft

Mere vind, mindre diesel og atomkraft. Med en ambitiøs klima- og energiplan følger Frankrig efter lande som Danmark og Tyskland og opstiller faste målsætninger for udfasning af fossile brændstoffer.

Franskmændene opfører for tiden en tredje enhed ved A-kraftværket i Flamanville i Normandiet. Det blev påbegyndt i 2007 og skulle være taget i drift i 2012. Men nu er starten foreløbigt udsat til 2016, og alt imens skrider budgettet. Enheden var planlagt til at koste 3,3 mia. euro, men en tredobling af det beløb anses i dag for at være en realistisk pris. Og med den nye energipolitik vil et andet A-kraftværk skulle lukkes, når den nye enhed igangsættes. Foto: Charly Triballeau
Læs mere
Fold sammen

»Energiewende« er ikke et fransk ord. Det ligger tungt i galliske munde, men alligevel. Den franske Nationalforsamling vedtog onsdag en kæmpemæssig lovpakke, som skal gøre Frankrig grønnere, varmere og mere sparsommelig med energien.

Loven er »den mest ambitiøse i Europa«, sagde energiminister Ségolène Royal fra den socialistiske regering, og præsident Francois Hollande kalder det »et af valgperiodens store resultater«. Under alle omstændigheder er det opfyldelsen af et mere end tre år gammelt valgløfte, og det er et rigtig praktisk tidspunkt at opfylde det på, for Frankrig skal senere på året være vært for COP21.

Loven er omfattende. Der bliver lagt loft over atomkraftproduktionen, der skal bruges mere grøn strøm, og det samlede energiforbrug skal halveres, alt sammen gennem en blanding af påbud, forbud, tilskud og skatte­nedslag.

På det allermest konkrete og ubehagelige punkt, nemlig atomkraft, bliver der givet et klart tilsagn om, at den nuværende kapacitet ikke vil blive udbygget; 63,2 gigawatt er loftet.

Så der skal tages en anden reaktor ud af drift, når man engang er blevet færdig med den tredje reaktor i atomkraftværket Flamanville i Normandiet – et endeløst og skandaleramt projekt, som foreløbig er fem år forsinket.

Som i Tyskland

Det er også fastlagt som mål, at atomkraft efter 2025 ikke skal stå for mere end halv­delen af elektricitetsproduktionen. Men der er altså ikke noget stop for atomkraft, som man har besluttet det på den anden side af Rhinen; det sidste tyske atomkraftværk skal lukkes ned i 2022.

Der er også et par andre mål i planen, som ser mere radikale ud, end de er. Det samlede energiforbrug skal reduceres med 20 procent i 2030 og halveres i 2050, men det er faktisk ikke mere end det politiske mål i Tyskland, selv om forskellen her er, at Frankrig nu gør målet til et lovkrav, hvad Tyskland mangler.

En målsætning om, at vedvarende energi i 2030 skal udgøre 32 procent af energi­forbruget, er reelt heller ikke mere end EUs krav, og det samme gælder målet for udslip af drivhusgasser, som skal nedbringes med 40 procent – men i forhold til 1990-niveauet.

Men det er jo langt fra det hele. Fossile energikilders andel af energiforbruget skal ned på 30 procent i 2030. Samme år skal vedvarende energi levere 40 procent af el­forbruget.

Energivenlige taxaer

Kataloget af midler, som skal hjælpe Frankrig med at nå målene, er omfattende, men danske læsere vil kunne genkende i hvert fald den del af det, der handler om bygninger. Også i Frankrig er bygninger en stor energi­sluger; de står for halvdelen af energi­forbruget, og fremover skal der ske energiforbedringer, når der gennemføres facaderenovering eller lægges nyt tag, eller når erhvervslokaler ombygges til boliger.

Både forbrugere og virksomheder skal have installeret såkaldt intelligente el- og gasmålere, så de kan følge med i deres energi­forbrug, og så man kan taksere forbruget efter tidspunkt på dagen.

Der er også detaljerede forskrifter til forskellige brancher. De store super­markeds­kæder skal fremlægge handlings­programmer for, hvordan de kan være med til at nedbringe CO2-udslippet fra vare­transport, og plasticposer, der ikke kan genanvendes, bliver forbudt fra nytår.

Taxiselskaber og biludlejningsselskaber skal omlægge mindst ti procent af deres bilparker til biler med lavt CO2-udslip, efterhånden som de skal udskifte bilerne, og for bilparker i offentligt eje er det 50 procent af bilerne, som skal være energivenlige og CO2-besparende.

I øvrigt er der ikke så meget nyt for og om transportsektoren, men regeringen har allerede fået vedtaget en bonus på op til 10.000 euro til franskmænd, der skiller sig af med en dieselbil og i stedet køber en elbil eller en hybridbil af nyeste generation.

Det vigtigste mangler

Alt dette vil naturligvis koste penge, også for private, men de laveste indkomster vil få en »energicheck« på op til 150 euro som kompensation.

Flere punkter i det store lovkompleks er blevet kritiseret af både oppositionen og erhvervslivet for at være urealistiske – det gælder for eksempel regeringens forestilling om, at man kan få energirenoveret en halv million boliger årligt. Men heller ikke miljøorganisationerne er udelt begejstrede.

»Lovforslaget angiver en nyttig retning og fastlægger spændende mål, men det vigtigste mangler at blive gjort,« siger således Résau Action Climat, en paraplyorganisation for 16 franske miljøorganisationer.

Til gengæld opfordrer tyske miljø­organisationer de tyske politikere til at kopiere franskmændene, og skrive mål­sætningen om halvering af energiforbruget ind i en lov.

»Vi har brug for en politisk bekendelse til mere energieffektivitet – og først og fremmest én, som rækker mere end en valg­periode frem,« siger formanden for Natur­schutzbund Deutschland, altså Tysklands svar på Danmarks Naturfredningsforening, Olaf Tschimpke, til Frankfurter Allgemeine Zeitung.