Fragtfirma opkøbt

Danske Fragtmænd A/S overtager Viborg-firmaet Sørensen Fragt A/S. De ansatte beholder deres job.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en lettet ledelse, der onsdag den 22. december skrev under på, at Viborg firmaet Sørensen Fragt fra 1. februar 2011 overtages af Danske Fragtmænd A/S. Torsdag den 23. december fik de 39 ansatte den glædelige nyhed om, at alle jobs var sikret i den nye overtagelsesaftale. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Det var en kæmpe lettelse for mig personligt, at det lykkedes os at få aftalen hjem. Det sikrer firmaet i fremtiden, og alle vores ansatte. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hård kost at drive forretning de sidste par år, men med den her aftale håber vi på at kunne være med til at udvikle branchen i stedet for at hænge bagefter, siger Morten Sørensen, der som direktør i Sørensen Fragt A/S driver firmaet samme med driftchef Peter Sørensen.

Læs også: Vognmand taber i Højesteret

Alt vil være som det plejer

Det største ændring i fragtmandsmandsfirmaet bliver på ledelsesposterne.

Peter og Morten Sørensen mister nemlig deres direktørtitler under sammenlægningen, og kommer i stedet for til at stå som daglige ledere.

- Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg har af titel. Det vigtigste for mig er, at vi har levet op til det ansvar, det er at havde knap 40 ansatte - og med den her aftale sikrer vi både deres og vores eget job,« siger Peter Sørensen til Viborg Stifts Folkeblad.

Læs også:

Virksomhed opkøbt efter udbudsrunde

Køleservice-firma opkøbt