Googler man navnet Claus Christiansen, dr.med., falder man hurtigt over en interessant detalje. Hvad er det mon for en virksomhed, som ved præsentationen af deres stifter og formand bruger ordene »H-faktor: 140«.
Men det siger vel alt om, hvor meget Claus Christiansen er rundet af forskning og faglighed, når hans livsværk, virksomheden Nordic Bioscience, insisterer på at formidle den internationale slagkraft af deres stifteres og medarbejderes forskningsresultater, når de skal præsentere dem. For det er nemlig, hvad begrebet h-faktor dækker over.

