Fra Napster til nytænkning

Musikbranchen øjner bedre tider efter et årti med digitalisering og pirater. Erfaringerne kan være et kraftigt fingerpeg for andre medieindustrier.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Fase 1: Opgør
».... og skydeskive« lyder den lynhurtige opfølgning fra Jesper Bay, marketingdirektør hos den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation, IFPI, da Berlingske Tidende kalder musikindustrien for en digitaliseringens spydspid. De seneste ti år har nemlig budt på hyppig kritik af industrien, specifikt bekæmpelsen af piratkopiering, branchens ærkefjende og en rød tråd i hele historien om musikmarkedets digitalisering.

Starten gik i 1999 med musiktjenesten Napster, der med sit massive og velorganiserede udbud af gratis musik blev et symbol for ulovlige downloads. Efter nogle år fik musikindustrien med rettens hjælp lukket Napster, men den ulovlige download fortsatte under andre navne og med andre tjenester. Den dag i dag tegner de ulovlige fildelingstjenester, også kaldet P2P (peer-to-peer), sig for langt størstedelen af downloadet musik.

Musikindustriens strategi gik i første omgang ud på at stoppe piratkopieringen, men midlerne var ikke populære. Aggressive sagsanlæg mod enkeltpersoner skulle være skræmmende eksempler, men skabte også badwill i både marked og medier, erkender Jesper Bay: »Det har været prisen for at anvende disse sager i en pædagogisk sammenhæng, på bekostning af en hel del goodwill og omdømme.«

Et andet middel var DRM (Digital Rights Management), kopisikring, der låser musikfilen til én form for afspilning, eksempelvis en iPod. Her har kritikken gået på, at DRM er forbrugeruvenligt.

»DRM er alt andet lige en besværliggørelse for forbrugeren og et udtryk for mistillid til forbrugeren,« siger konsulent Mikael Høiris fra Dansk Musikerforbund.

Samtidig måtte musikindustrien også høre på, at man var for defensiv og konservativ. I stedet for at bekæmpe piratkopiering, skulle man prøve at udvikle markedet, lød argumentet.