Fra minearbejder til råvare- branchens hårdeste chefjob

Mark Cutifani må finde de grove handsker frem for at redde Anglo American, verdens engang mægtigste minegigant. To tredjedele af virksomheden vil forsvinde.

Mark Cutifani må finde de grove handsker frem for at redde Anglo American, verdens engang mægtigste minegigant. To tredjedele af virksomheden vil forsvinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI

Selv som snart 58-årig er det let at forestille sig Mark Cutifani knokle som ung i kulminerne nær hjembyen Wollongong, 80 km syd for Sydney, for at tjene til sine studier.

Han er tætbygget, karseklippet og nok jovial, men også kendt for at sige tingene ligeud. Ingen ledelsesfloskler her. Australieren ruller ærmerne op og går i gang med selv det groveste arbejde.

Det er der meget af i Anglo American, der engang var verdens største minekoncern, men i årevis har befundet sig i en nærmest konstant tilstand af omstruktureringer.

Alligevel har det bare ikke været nok, og nu bliver det endnu grovere.

Midt i februar fremlagde topchef Cutifani det største underskud i selskabets næsten 100 årige historie – et minus på 5,5 mia. dollar – og åbenbarede de brutale detaljer i en chokkur, som vil skære to tredjedele af virksomheden fra.

Sagt på en anden måde vil Anglo American vinke farvel til op mod 85.000 ansatte og sælge godt 30 ud af sine 55 miner, der ikke er rentable. Derudover optrappes besparelser, som i forvejen var i milliardklassen.

Hele minesektoren er hårdt ramt af dykket i råvarepriserne, som især skyldes opbremsningen i Kinas økonomi. Men Anglo American har det mere skidt end de fleste. Gælden er oppe i 13 mia. dollar, godt det dobbelte af koncernens markedsværdi efter kursdyk på over 70 pct. alene i det seneste år.

Altid Mr. Fixit

Kritikkerne har været hårde. Men det var velkendt, allerede da Mark Cutifani kom til i 2013 – efter at forgængeren Cynthia Carroll var afskediget – at det kunne blive hans livs hårdeste opgave.

»Vi må få røven i sving og begynde at gøre en forskel. Vores præstation har været uacceptabelt dårlig,« brummede australieren, kort tid efter at han havde sat sig i chefstolen. Han chokerede den første dag ved at fremlægge et 18 sider langt synderegister med alt, hvad, han mente, var galt med den engang så stolte sydafrikanske virksomhed. Siden har han solgt godt 30 pct. fra og sparet næsten lige så meget væk.

At han tog jobbet, selv om han havde rarere tilbud på hånden, forklarer han meget simpelt. »Jeg har altid været en Mr. Fixit,« sagde han i 2014 til Financial Times.

I sin 40-årige karriere har han boet 18 forskellige steder i verden og haft nogle af branchens hårdeste job, hvor han har tacklet alt fra økonomisk rod og politiske dilemmaer over miljøsvineri til minestrejker og dødsfald.

Da han som 17-årig fortalte sine italiensk-irske arbejderklasse­forældre, at han ville ind i minesektoren, nægtede hans far at tale med ham i et år.

Det problem får han ikke med sine egne børn, sagde han i 2013 til Sunday Times.

»Jeg har en søn, som vil være ingeniør. Og da jeg spurgte hvilken slags, svarede han: Alt andet end i minebranchen.«