Foss satser stort på forskning og hyrer 400 nye medarbejdere

Der er store penge at tjene på at udvikle udstyr til den globale fødevareindustri. Det er Foss et glimrende bevis på. 2017 tegner til at blive endnu et rekordår for den nordsjællandske koncern, der ejes af den stenrige Foss-familie. Selskabet vil fordoble innovationsafdelingen i Hillerød til 800 ansatte – bl.a. ingeniører, fysikere og kemikere.

Foss-topchef Kim Vejlby Hansen sætter fuld fart på udviklingen af nyt måle­udstyr, så fødevareindustrien kan levere til verdens voksende middelklasse: »Den slags for­brugere spiser ikke bare for at overleve. De vil faktisk godt betale for fødevarer med god kvalitet,« siger han. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere