Fortsat blokade vil ramme fødevarer

Fortsatte blokader blandt lastvognschaufførerne vil ramme danskernes adgang til friske fødevarer i Coops butikker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

”I dag er der fuldstændig normal varesituation. Men fortsætter blokaden i det næste døgn, vil det ramme forsyningen af en række friske fødevarer til vores butikker,” siger Jens Juel Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark.

Mælk fra Thise Mejeri, visse brødleverancer og flere andre grupper af friske fødevarer vil ikke nå frem til forretningerne, hvis blokaderne fortsætter, oplyser Jens Juel Nielsen fra Coop.

Hos Dansk Supermarked følger man situiationen nøje. Men informationschef Erik Eisenberg maner til ro og afviser, at der skulle være grund til at hamstre mad.

”Vi har ikke været ramt i dag, og vi tager det roligt, mens vi følger situationen,” siger han.