Afsløringen af VW rummer i sin kerne en foruroligende historie om David mod Goliat.

For det var ikke alverdens miljømyndigheder, som afslørede bilkoncernen og dens diesel-snyd. Det var derimod et lille forsøgslegat til et hold af lærere og studerende på et amerikansk universitet. Hvis ikke en organisation i 2012 havde besluttet sig for at give 50.000 dollar til forsøget, ville VW måske stadig producere biler med sin snydemekanisme i dag.

Det pågældende team fra West Virginia University offentliggjorde i maj sidste år sin 117 sider lange rapport, som dokumenterede, at VWs dieselbiler udledte meget mere diesel, end virksomheden selv hævdede – og rapporten fik både miljømyndighederne i Californien og de amerikanske forbundsmyndigheder EPA på banen.

Men hvad viste universitetsrapporten? Og hvordan kom den til verden?

I 2012 kom de europæiske miljømyndigheder med en rapport, som fastslog, at diesel-biler var skyld i en overraskende stor del af luftforureningen, og det fik medarbejdere hos den uafhængige amerikanske tænketank International Council on Clean Transportation til at diskutere diesel. Europæiske bilproducenter havde i årevis talt om »ren diesel«, der var altid en »næste« eller »ny« generation af diesel på vej – så hvorfor var den europæiske virkelighed så undervældende?

Tænketanken henvendte sig til West Virginia University og dets center for alternativt brændstof og tilbød 50.000 dollar til en basisundersøgelse af dieselbiler og deres udstødning. Universitetet sagde ja og samlede et team af to lektorer, to studerende og en timelærer til at forestå undersøgelsen, skriver Reuters.

Simpel undersøgelse

VW var ikke udset til skurk, faktisk var det en tilfældighed, at holdet først undersøgte en 2012 VW Jetta, en 2013 VW Passat og en 2013 BMW X5 – forklaringen var, at det var de biler, som forskerne tilfældigvis kunne få fat på, og de begyndte at teste dem i Californien.

Bloggen Citylab har læst den 117 sider lange rapport fra universitetet, og det fremgår, at der ikke var noget high-tech over holdets undersøgelse; tværtimod målte det »udstødningen med et målesystem, som enhver ph.d. i miljøteknologi kunne konstruere,« skriver Citylab. Målesystemet målte direkte, hvad der kom ud af bilernes udstødningsrør og gik dermed uden om snydemekanismen i VWs software.

Selve testen blev udført efter alle regler for redelighed. Bilerne var forholdsvis nye og havde kørt under 25.000 kilometer, deres bilmotorer blev varmet op inden målingerne, og bilerne blev testet under forskellige forhold med bykørsel og landevejskørsel, lange og kortere køreture, og på forskellige lokaliteter, og uanset hvad og hvor var resultatet forbløffende.

BMW bestod – VW dumpede

Der var ingen problemer med BMWs X5 – dens udledning af kvælstof-iltene NoX levede op til de amerikanske EPA-standarder – men ikke VW. VW Jettas NoX-udstødning var 15 til 35 gange højere end EPAs krav, og VW Passat var fem til 20 gange så høj. Universitetsholdet var overbevist om, at det havde gjort noget forkert. Forskellen mellem, hvad VW skulle leve op til, og hvad VW sagde, at de levede op til, og VWs test-resultater var simpelthen for stort.

»Vi bebrejdede os selv: »Hvad gjorde vi galt?« Vi måtte have gjort noget galt,« siger teamleder Daniel Carder til Reuters.

De prøvede igen og igen og konkluderede, at de ikke gjorde noget forkert, men de troede ikke på noget tidspunkt, at de havde fat i fligen af en international skandale. »Vi troede, at der var tale om noget forholdsvist simpelt, f.eks. brændstofindsprøjtningen, som skulle justeres,« siger han.

Carders team gav resultaterne til de amerikanske miljømyndighederne, og dér begyndte det så. Miljømyndighederne bad VW om en forklaring, og VW kom uafbrudt med søforklaringer, bad om udsættelser og hævdede, at testresultaterne måtte være forkerte, ind til løgnene til sidst stod på skuldrene af hinanden og styrtede sammen.

Resten er historie – og det samme er begyndelsen:

Det begyndte med 50.000 dollar og et simpelt forsøg, og det var ikke myndighederne, men et team af researchere, som stod bag.