Forstå mediernes momskrig

Skatteminister Benny Engelbrecht spillede op til diskussion med den samlede danske mediebranche, da han for få uger siden præsenterede et politisk benspænd for magasinernes såkaldte »momsfinte«.

Morten Suhr Hansen.
Læs mere
Fold sammen

Med en ny lov vil ministeren lukke for, at danske magasinudgivere kan få magasiner trykt i lande som Norge eller Schweiz og derefter sende magasinerne over grænsen til danske abonnenter uden at afregne moms.

Forslaget vil ifølge magasinbranchen – med Bonnier Publications i spidsen – give en markant konkurrenceforvridning. Det bemærkelsesværdige ved regeringens forslag er da også, at loven kun rammer dansksprogede magasiner. Tidligere har regeringen forsøgt at indføre importmoms på alle udgivelser sendt fra lande uden for EU, men forslaget blev skrinlagt – angiveligt efter en henvendelse direkte fra Barack Obama til Helle Thorning-Schmidt. Ifølge vicedirektør i Bonnier, Jens Henneberg, sparer mediehuset i dag ti millioner kroner om året på den omdiskuterede manøvre. Udgiverne advarer om, at resultatet af loven kan blive faldende oplag, stigende priser og i værste fald et farvel til populære titler. Læserne vil simpelthen ikke acceptere en prisstigning på 25 procent, lyder argumentet.

Forslaget om importmoms på dansksprogede magasiner er ikke det eneste sted, hvor momsen rammer skævt. Et andet godt eksempel finder vi i dagbladenes verden. Der er nemlig ingen moms på trykte aviser, fordi man i sin tid ønskede at sikre samfundsrelevante nyheder til alle. Køber den moderne avislæser derimod samme avis på sin iPad, er nyhederne pålagt moms. Det kan måske synes som en ubetydelig detalje, men reelt bliver prisen på at udgive digitale nyheder uforholdsmæssigt høj. Avisudgiverne skal indregne, at der pludselig skal afregnes moms, mens brugerne på den anden side har en forventning om, at nyheder, som er distribueret digitalt, er væsentligt billigere end på tryk. Derfor er momsen utvivlsomt med til at bremse den digitale medieudvikling i Danmark.

Kampen mellem magasinudgiverne og regeringen er skelsættende. Den danske mediebranche er under et massivt pres, for det bliver stadigt sværere at producere og udgive nyheder, magasiner, bøger og film i konkurrence med udenlandske aktører, som problemfrit kan operere i Danmark via digitale tjenester. Derfor er magasinernes momskamp også blevet et spørgsmål om, i hvilket omfang vi ønsker at understøtte danskproduceret indhold i fremtiden.

Det virker oplagt at se nærmere på en ensartet og lavere moms, der sidestiller de forskellige medietyper, uanset om mediet udkommer digitalt eller på papir. Svenskerne har taget første skridt i den retning ved at lade trykte medier betale seks procent i moms mod de normale 25 procent. Nu diskuterer nabolandet en harmonisering, så digitale medier slipper med den samme lave procent. Det er på høje tid, at også danske politikere og mediehuse diskuterer, hvordan rammerne kan forbedres for dansksproget indhold.

Lad mig understrege, at politikerne ikke skal drive medieudviklingen. Det er de danske medievirksomheders ansvar i samspil med deres læsere og kunder. Men ulige momsregler må ikke spænde ben for en moderne digital udvikling, som er helt nødvendig, hvis vi skal konkurrere med udlandet. Der skal være politisk fokus på at sikre danske medier de bedste og mest lige spilleregler.