Forskning sker, hvor det er bedst og billigst

Det er ikke mere end ti år siden, at vi i Danmark glædede os, når industriarbejdspladser blev nedlagt. Det var et tegn på, at dansk økonomi var stadig mere avanceret. Vi skulle leve af forskning og udvikling.

Foto: Søren Bidstrup. Business journalist Carsten Steno
Læs mere
Fold sammen

Siden er vi blevet klogere. Når produktion flytter ud af landet, følger forskning og udvikling efter.

Med en vis forsinkelse – forsinkelsen er konstateret til at vare i gennemsnit otte år.

Men forskningen rykker ikke bare ud af Danmark, fordi produktionen flytter ud. Forskningen bliver også globaliseret som alt andet. Varerne produceres der, hvor de kan produceres bedst og billigst. Men det gør forskningen faktisk også – med det forbehold, at i forskning og udviklingssammenhæng vejer bedst meget tungere end billigst.

Styrelsen for Forskning og Innovation har undersøgt forskningsaktiviteterne i danske virksomheder. Over tid kan man se, at virksomhederne bliver stadig mere forskningstunge, men også at virksomhederne køber stadig mere forskning uden for Danmarks grænser.

Det gør de primært, fordi det, som virksomhederne skal vide, ikke nødvendigvis er viden, som sidder i hovederne på danskere. Vi er et lille land, og vi kan ikke have specialister i alt. Desuden er der ganske mange veluddannede ingeniører og teknikere i specielt Asien, mens vi i katastrofal grad mangler dem i Europa og i Danmark, hvor mange unge fravælger uddannelser, der kræver matematik-kundskaber. De vil hellere tage bløde fag, hvor man kan snakke sig ud af det meste.

Men de danske virksomheder køber også forskning og udvikling i udlandet, fordi de i stigende grad sælger deres produkter og ydelser globalt. Og når disse produkter skal tilpasses en efterspørgsel i f. eks. Kina, er det naturligt at forske og udvikle sammen med kunderne, der hvor kunderne er.

De virksomheder, som stadig forsker meget i Danmark, er især virksomheder, som har tradition for at gøre det – dem som i årevis har haft et samspil med danske universiteter og lære-anstalter. Det kan være Novo, men det kan også være en virksomhed som Skov i Glyngøre, der laver klimaanlæg til stalde – en kernekompetence, som er rundet af det avancerede danske landbrugs behov for moderne løsninger.

Der er intet galt i, at forskning og udvikling bliver globaliseret. For Danmark er det bare afgørende, at trafikken går begge veje. Der skulle også gerne være virksomheder i udlandet, som køber forskning og udvikling i Danmark, fordi vi har noget særligt at byde på, som ikke findes andre steder.

Det har vi heldigvis også. Når man ser årsrapporterne fra f. eks. Teknologisk Institut og andre Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) kan man se, at en betydelig og stadig stigende del af omsætningen hidrører fra eksport.

Skal vi have mere gang i forskning og udvikling i Danmark, handler det først og fremmest om at tilvejebringe mere kvalificeret arbejdskraft med teknisk indsigt. Her er vi bagud og synes kun at kunne kompensere til en vis grad for denne mangel ved indvandring af veluddannede.

Men det handler også om, at virksomheder og forskere kommer tættere på hinanden og udnytter de muligheder, der rent faktisk er. Ikke fordi forskning skal føre til fakturaer – det er forsimplet tankegang – men fordi et tættere samarbejde kan skabe resultater både for virksomhederne og for samfundet.