Forskere opdager mulig kræftrisiko ved Novos fedmemiddel

Internationalt anerkendt forsker advarer mod at bruge midler som Novo Nordisks fedmemiddel til patienter med øget risiko for tarmkræft. Novo Nordisk afviser sammenhæng.

Canadiske forskeres forsøg med mus har vist, at tarmhormonet GLP-1, som blandt andet indgår i Novos populære diabetes-middel Victoza, ikke kun har positive effekter på tarmen, men også kan føre til øget forekomst af tumorer i form af små polypper hos musene. Billedet er fra Novos egne forsøg med mus i andet forskningsøjemed. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Netop som Novo Nordisk står foran at skulle lancere selskabets nye fedmemiddel Saxenda i USA og afventer den endelige godkendelse i Europa, sætter en gruppe af canadiske forskere spørgsmålstegn ved sikkerheden af lægemidlet.

Forsøg med mus viser nemlig, at tarmhormonet GLP-1, som blandt andet indgår i Saxenda og i det populære diabetesmiddel Victoza, ikke kun har positive effekter på tarmen, men også kan føre til øget forekomst af tumorer i form af små polypper hos musene.

Omvendt er musene mindre tilbøjelige til at få polypperne, hvis man fjerner påvirkningen fra GLP-1-lægemidler. Tarmpolypper kan udvikle sig til tarmkræft.

Ifølge artiklens hovedforfatter, den internationalt anerkendte diabetesspecialist og professor Daniel J. Drucker, tyder resultaterne på, at GLP-1 kan få tarmceller til at vokse i en uheldig retning.

I en pressemeddelelse henviser Drucker til, at der tidligere har været fokus på, om GLP-1-midler påvirker cellerne i bugspytkirtlen, herunder om midlerne kan forårsage bugspytkirtelkræft.

»Vi har ingen beviser på, at det er tilfældet, men vores artikel rejser muligheden for, at GLP-1 er en vækstfaktor i tarmen. Ingen studier har til dato linket langtidsbrug af GLP-1 til øgede rater af cancer, men vi mener, at patienter med en tidligere historie om, eller øget risiko for, tarmkræft måske ikke er velegnede til behandling med disse lægemidler (GLP-1-midler, red.),« siger Daniel J. Drucker i pressemeddelelsen.

Daniel J. Drucker mener også, at museforsøgene sætter spørgsmålstegn ved langtidssikkerheden ved en række nye lægemidler, som er under udvikling til behandling af blandt andet diabetes, og som f.eks. går efter at påvirke glucagon-niveauet i kroppen.

Bør ikke overdrives

Han advarer dog samtidig mod at overdrive betydning af forsøgene med mus. Men museforsøgene kan danne grundlag for hypoteser.

»Min hypotese vil være, at hvis du har øget niveau af vækstmolekyler i tarmen, så ville jeg overveje at følge op med regelmæssige undersøgelser af tarmen,« siger Daniel J. Drucker.

Mens bekymringerne omkring bivirkninger i bugspytkirtlen blev rejst af en lille forskergruppe ved University of California i Los Angeles, som havde begrænsede midler og blev betegnet som isoleret i diabetesforskerverdenen, er Daniel J. Drucker og hans forskergruppe anderledes inde i varmen.

Daniel J. Drucker er diabetespecialist ved Mount Sinai Hospitalet i Toronto og professor i medicin ved University of Toronto, hvor han har høstet international anerkendelse. Han har i årevis arbejdet som konsulent for de store farmaselskaber, herunder også for Novo Nordisk.

Til at udarbejde musestudiet har forskerne ud over offentlig støtte modtaget en driftsbevilling fra Novo Nordisk, og Novo Nordisk har også stillet Liraglutid, som er aktivstoffet i Saxenda og Victoza, til rådighed for forskerne.

Endvidere har Daniel J. Drucker brugt af de tre millioner dollar, som Novo Nordisk i 2010 donerede til etableringen af en diabetes-forskergruppe ved University of Toronto. Drucker er leder af gruppen og har titel af Banting and Best Diabetes Centre-Novo Nordisk Chair.

Banting og Best var de to canadiske forskere fra Toronto, som for mere end 90 år siden opfandt insulinen, og kort efter gav licensen til at producere insulin i Norden videre til Novo Nordisks stiftere Nobelprismodtager August Krogh og hans hustru Marie Krogh, som selv havde diabetes.

»Som en førende medicinalvirksomhed engageret i forskning i peptider er vi stolte af at være associerede med professor Drucker,« sagde Lars Rebien Sørensen i 2010.

Og selv om Daniel J. Druckers seneste artikel potentielt kan give Novo Nordisk problemer, har selskabet ikke fortrudt at have sponsoreret hans forskning.

»Daniel Drucker er én af de absolut fremmeste forskere, når det gælder om at forstå den biologi, der ligger bag de lægemidler, vi laver. Det er lige præcis den type forskere, vi ønsker at samarbejde med,« siger Peter Kurtzhals, direktør for diabetesforskningen hos Novo Nordisk.

Novo Nordisk mener dog ikke, der er grund til bekymring. Selskabet har ikke set noget i sine forsøg med mennesker eller i behandlingen af patienter ude i det virkelige liv, som tyder på, at der skulle være en kræft-risiko for mennesker.