Forsikringsselskaber vil have adgang til kundernes gentest

Forsikringsselskaberne vil have indsigt i kundernes gener. Forbrugerrådet Tænk er meget imod. Justitsministeriet overvejer sagen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Priserne på gentest er raslet ned, og tusindvis af danskere har fået viden om deres potentiale for arvelige sygdomme som kræft, diabetes og Alzheimers.

Den viden vil forsikringsselskaberne gerne have indsigt i, når størrelsen på præmier skal fastsættes og nye kunder skal godkendes eller afvises, skriver Politiken.

Det er i dag ikke muligt for forsikringsselskaberne at få oplysninger om kundernes gener. Det vil brancheorganisationen Forsikring og Pension gerne lave om på , og de har derfor lagt sig i selen for at overbevise justitsministeren om en lempelse af forbuddet på området.

»Det vigtige for os, når vi taler høje forsikringer, er, at vi har den samme viden om kundens risiko, som kunden selv har. Hvis du har fået taget en gentest, der viser stor risiko for, at du får en livstruende sygdom, kan det af gode grunde påvirke din efterspørgsel efter forsikring«, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Anne Seiersen.

Organisationen mener, at den manglende adgang til gentest betyder en risiko for spekulation mod forsikringsfællesskaberne, fordi borgere med viden om en høj risiko for arvelige sygdomme fra en gentest kan tegne forsikring på samme vilkår som alle andre.

Flere steder i verden bruger forsikringsselskaber nye teknologiske muligheder til at skaffe sig oplysninger og bruge dem til at gøre forsikringer mere individuelle. Således kan man i Sydafrika allerede nu få rabat på sin livsforsikring, hvis man via en smartphone-app giver forsikringsselskabet fuld adgang til sine bevægelser, hvor en runde golf eller en tur i træningssalen kan udløse rabat.

Seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk Mads Mølgaard Braüner advarer mod at give forsikringsselskaberne oplysninger om arvemateriale. han mener, tværtimod, at både tidligere lægehistorie og gentest bør inkluderes i forbuddet i forsikringsaftaleloven, uanset om det er standarddækninger eller de udvidede dækninger, da der så mange usikkerheder omkring de oplysninger, at de ikke er udtryk for den reelle risiko, skriver Politiken.