Forsikringsselskaber i jagt på kundeadfærd

Forsikringsselskaberne beder om flere og flere oplysninger fra kunderne for at kunne inddele dem i forskellige risiko- og prisgrupper. Forbrugerrådet mener, at det strider imod hele forsikringstanken. Senest ønsker Next Forsikring at følge kunderne via app og sociale medier.

Pelle Martin Smidt, adm. direktør i Next Forsikring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når forsikringsselskaberne skal fastsætte prisen på en forsikring, er det afgørende for dem at kende din alder, din bopæl, din civile status, dit job og din fritidsbeskæftigelse. På den måde kan forsikringsselskaberne bruge statistik til at inddele kunderne i forskellige risiko- og dermed prisgrupper.

Problemstillingen er aktuel, da forsikringsagenturet Next Forsikring nu bebuder endnu mere snæver prissætning og kundeinddeling. Det skal blandt andet ske ved at følge kundernes adfærd via en app og de sociale medier. Og det er kun naturligt, mener Pelle Martin Smidt, adm. direktør i Next Forsikring.

»Det handler om at sætte prisen rigtigt i forhold til risikoen. Det er ikke vores målsætning at sortere nogle kunder fra. Vi vil bare sørge for, at man som forsikringskunde ikke kommer i samme kasse som én, der har en meget større risiko. Vi vil så at sige gøre kasserne mindre,« siger han.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk har opdelingen af kunder i det hele taget taget overhånd. Forsikringsselskaberne bruger alt for mange kriterier, kaldet mikrotarifering, til prissætningen, og det strider mod den oprindelige forsikringstanke, lyder det fra rådet.

»I vores optik er der ingen tvivl om, at brugen af mikrotarifering ødelægger tanken om solidaritet. Og det gør, at vi bliver delt op i ulige hold,« siger Mads Mølgaard Braüner, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Han henviser til, at jo mere forsikringsselskaberne mikrotariferer, jo mere bliver vi delt op i A- og B-hold, hvor det vil blive uhensigtsmæssigt dyrt for B-holdet at forsikre sig. Forbrugerrådet frygter, at tendensen vil fortsætte.

»Man må jo ikke længere gøre forskel på køn, efter EU-domstolen i 2012 afgjorde den sag. Så man begynder at diskutere grænserne for tarifering. Vi er bekymrede for, om man snart begynder at spørge til, hvor meget folk træner, og hvor meget de ryger. Hvis man til sidst kan bedømme den fuldstændige risiko, så bliver forsikringer jo overflødige,« siger Mads Mølgaard Braüner.

Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, anerkender tendensen, men ser det ikke som et problem.

»Mikrotarifering handler jo om, at forsikringsselskabet skal have endnu mere præcise oplysninger om dig som kunde og den risiko, du nu udgør. Og der er måske en svag tendens til, at de i dag spørger mere, end de gjorde for år tilbage, men jeg synes, at den er relativt begrænset,« siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Han mener, at det skal være op til forsikringsselskaberne selv at afgøre, i hvilken grad de vil tarifere.

»Det er jo et forretningsparameter, hvor bred man vil have solidariteten i det enkelte forsikringsselskab, så det er ikke noget, som vi i Forsikring & Pension har en politik om,« siger han.