Forsigtige forbrugere er et vilkår

Tøjkøbmænd forstår at tjene penge

Direktør Nicolai Kærgaard fra SmartGuy A/S Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pandora har fået vendt udviklingen. Fondsbørsens smykkegigant er godt nok ikke på tidligere tiders overskudsgrader. Men fremad går det og selskabet indtager en stærk tredjeplads i tekstil- og beklædningsfeltet.

Skoproducenten Ecco blomstrede også sidste år under den viceadministrerende direktør Michael Hauge Sørensens dygtige ledelse. Nu har han forladt det sønderjyske familiefirma, der har det svært med generationsskifte. Spændende, hvordan det går i år.

Hold øje med SmartGuy nederst på listen. De unge tøjkøbmænd er blevet børsnoteret ad bagvejen via et tomt børsnoteret selskab og ekspanderer kraftigt med tøjforretning på nettet. Nu flyttes forretningen fra Vestsjælland til Polen. Det vil øge lønsomheden yderligere.

Den økonomiske krise og forbrugernes forsigtighed er et vilkår, branchen har levet med længe. Men mange tøjkøbmænd forstår alligevel at tjene penge.

Kæmpestore Bestseller har dog skuffet gevaldigt i 2012. Måske er selskabet kommet for sent med salg på nettet, hvor mere og mere modetøj omsættes.

Kapitalfonden Axcels Noa Noa-kollektion har også svært ved at komme op at flyve. Bedre går det hos Viking, men redningsudstyr til den maritime sektor er en ganske anden og mere specialiseret metier.

Kan Dyne-Larsen vende udviklingen

Lars Larsen fra Jysk har overtaget Ilva og Idémøbler fra Axcel, der mere eller mindre gav op. Spændende at se, om han kan vende udviklingen.

Lars Larsen har selv sine problemer med Jysk i Tyskland, der endnu ikke giver overskud. Men han tjener gode penge i Bolia.com, der sælger møbler på nettet.

Krisen hærger fortsat i branchen, hvor den amerikansk ejede møbelproducent Tvilum nord for Silkeborg drives med tab og er sat til salg.

Branchens indtjeningsmæssige topscorer er den fynske virksomhed Dan-Foam i Årup, der laver madrasser og puder i skumgummi og indbringer sine amerikanske ejere store overskud. Hvad hemmeligheden bag succesen er, hører vi intet om fra den meget lukkede virksomhed.

De gamle designklenodier Royal Copenhagen og Georg Jensen er omsider begyndt at tjene penge i denne svære branche, hvor Fritz Hansen traditionen tro markerer sig pænt. Nu ryger produktionen af designklassikere som Arne Jacobsen-stolene Myren og 7’eren til Polen – det vil næppe svække Fritz Hansens indtjening.

Det er også værd at notere, at køkkenproducenten Kvik præsterer godt. Det er enten tegn på et gryende opsving – eller måske snarere, at kvalitet i den nedre ende til forholdsvis lave priser sælger i krisetider.

Lego er helt suveræn


Lego er helt suveræn i denne branche, hvor indtjeningen er i top. Der er dog advarselssignaler i tabellen. Top-Toys resultater er knap så flatterende. Koncernens omsætning vokser, men indtjeningen viger på bl.a. de Lego-produkter, som sælges i BR-butikkerne. Hvad vil digitaliseringen komme til at betyde for fremtidens legetøjsproducenter?

Det er en svær nød at knække.

Se regnskabstallene for de 1.000 største virksomheder:

Her finder du et excelark med Guld1000-analysen inklusiv kontaktoplysninger: