Formand for Arla Foods stopper

Formanden for Arla Foods, Knud Erik Jensen, siger stop.

Det har Knud Erik Jensen meddelt sin valgkreds tidligere i dag, skriver Landbrugsavisen.dk.

Årsagen til 64-årige Knud Erik Jensens farvel er alder, og derfor ønsker han ikke at stille op til genvalg.

Dermed bekræfter formanden de rygter, der har cirkuleret i mejerikredse igennem et stykke tid.

Knud Erik Jensen har været en markant figur for udviklingen af Arla Foods og opbygningen af det store danske mejeriselskab via de store mejerifusioner mellem MD Foods og Kløver og senere fusionen mellem MD Foods og svenske Arla.

Kilde: Landbrugsavisen.dk