Forlag vil lave aftale med PET

Forlaget Aschehoug vil nu lave en aftale Politiets Efterretningstjeneste (PET) i forbindelse med udgivelsen af bogen »I majestætens hemmelige tjeneste«.

Efter B.T.s artikel om bogudgivelsen 24. august blev direktør for forlaget Aschehoug, Erik Barfoed, bekendt med PETs bekymringer i forbindelse med bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Det skriver B.T.

I bogen fortæller Kronprinsens tidligere livvagt, Jesper Lundorf, om sine syv år som sortklædt skygge i kongehusets tjeneste.

Efter B.T.s artikel om bogudgivelsen 24. august blev direktør for forlaget Aschehoug, Erik Barfoed, bekendt med PETs bekymringer i forbindelse med bogen.

»Vi har kunnet læse, at PET er bekymret for, om der skulle være noget farligt ved den her bog, og derfor har vi inviteret til, at de kan læse med. I den kommende uge vil vi prøve at kontakte PET igen og håber, de siger ja til invitationen. Meningen med bogen er jo hverken at skade nogen eller at viderebringe oplysninger, der er fortrolige,« siger Erik Barfoed.

»I majestætens hemmelige tjeneste« er allerede inden den planmæssige udgivelse 22. oktober blevet mødt af hård kritik fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf.

Han frygter, at bogen frigør følsomme oplysninger, der kan skade PETs fremtidige arbejde. Kilde: B.T.