Forhadt medieskat stopper hjemmearbejde

Dumt med en skat på produktivitet, mener IT-Branchen. Socialdemokraterne foreslår en lempelse.

Foto: Str
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Multimediskatten havde kraftig virkning på det danske samfund, da den blev indført 1. januar i år. Det fremgår af IT- og Telestyrelsens seneste halvårsrapport. Her kan man se, at antallet af bredbånds-forbindelser, som danskernes har fået betalt af deres arbejdsargiver, er reduceret drastisk.

Fra midten af 2009 til midten af 2010 er antallet af såkaldte hjemmearbejdspladser faldet fra godt 290.000 til knap 237.000. Altså har 53.000 danskere droppet den bredbåndsforbindelse, som de fik betalt af arbejdsgiveren. Se tallene her.

Socialdemokraterns it-ordfører Yildiz Akdogan har i forbindelse med Telestyrelsens rapport genfremsat et forslag om at lempe multimedieskatten, så det bliver tilladt at have enten en mobiltelefon eller en pc til privat brug finansieret af arbejdsgiveren.

"Reglerne om multimediebeskatning er alt for firkantede i forhold til en moderne verden, hvor både ansatte og virksomheder har stor glæde af den fleksibilitet, det giver at kunne arbejde hjemmefra", siger Yildiz Akdogan.

Partiet har i sit finanslovsudspil for 2011 afsat 100 millioner kroner til denne lempelse. Helt at afskaffe multimedieskatten er der tilsyneladende ikke flertal for. Det ville ellers være det mest fornuftige, set i lys af landets aktuelle økonomiske situation, mener direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard:

”Multimedieskatten er en skat på produktivitet og en skat på fremtiden. Danmark ville stå sig langt bedre uden multimediskatten,” mener han.