Ford overrasker voldsomt i andet kvartal

Den amerikanske bilgigant Ford Motor Companys overskud steg 44 pct. i andet kvartal, og det kom bag på analytikerne.

Den amerikanske bilgigant Ford Motor Companys overskud steg 44 pct. i andet kvartal, og det kom bag på analytikerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: NOEL CELIS

Det er efterspørgslen efter bilproducentens nye pickup F-150, der er forklaringen på væksten i overskuddet, skriver Bloomberg News.

Nettooverskuddet blev på 1,9 mia. dollar eller 47 cent per aktie mod 1,3 mia. dollar i andet kvartal sidste år.

Der var blandt analytikere, som havde leveret estimater til Bloomberg News, ventet et overskud på 37 cent per aktie.

Omsætningen kom derimod lavere ind end ventet, da den blev på 35,1 mia. dollar mod ventet 35,4 mia. dollar.

Ford bekræfter forventningerne om et overskud før skat for hele 2015 på 8,5-9,5 mia. dollar.