Ford leverede overskud som ventet, men lavere omsætning

Den amerikanske bilfabrikant Ford kunne ikke leve op til forventningerne i årets fjerde kvartal for så vidt angik omsætningen. Det fremgår af koncernens regnskab, der blev fremlagt efter børstid onsdag.

Ford meldte om et ordinært overskud på 0,39 dollar per aktie for fjerde kvartal 2017. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Picasa

Ford meldte om et ordinært overskud på 0,39 dollar per aktie for fjerde kvartal 2017.

Analytikernes forventninger lød på et resultat på 0,39 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' gennemsnits-prognose.

Omsætningen løb op i 38,5 mia. dollar, hvor analytikerne havde estimeret et salg på 36,7 mia. dollar.

Tidligere på måneden annoncerede Ford en ny strategi. Koncernen dropper jagten på at lave familiebiler til alle, men vil i stedet i højere grad fremstille færre, men dyrere biler, der kan give selskabet en højere margin.

Ford-aktien faldt 0,6 pct. i eftermarkedet efter en stigning på 0,8 pct. i den ordinære handel.