Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er Schweiz' datatilsyn, som nu lægger sag an mod Google ved forbundsdomstolen for at få foretaget ændringer i funktionen Gadevisning, som gør det muligt fra enhver PC eller telefon med Internet-adgang at navigere rundt i storbyers veje og se omgivelserne, som om man var der selv.
Google er klar til at forsvare sig »heftigt« i retten.
Ansigter og nummerplader skal sløres
Gadevisning omfatter nu flere end 100 byer verden over. I flere europæiske lande og i Japan har datatilsynene hævet øjenbrynene, fordi man frygter, at enkeltpersoner dermed kan blive fotograferet. Det strider mod beskyttelsen af privatlivets fred.
Schweiz' myndigheder vil have Google til at stå inde for, at samtlige ansigter og nummerplader sløres, så man ikke kan identificere nogen. Tilsvarende skal Google fjerne lukkede områder som indhegnede haver og private veje. Endelig skal Google mindst en uge i forvejen oplyse, hvilke byer og landsbyer man vil gå i gang med at fotografere og lægge på nettet.
Billeder ind over mure
Datatilsynets direktør, Hanspeter Thuer, oplyser, at den hårde reaktion skyldes, at myndighederne har fundet gentagne eksempler, der overtråder schweizisk lov.
»Højden, hvorfra kameraet på toppen af Googles vogn filmer, er også problematisk. Den giver et vue hen over hegne, gærder og mure med det resultat, at folk ser mere på Gadevisning, end de kan se, hvis de som normalt passerer forbi på gaden,« siger Hanspeter Thuer.
Googles talsmand, Matthias Meyer, mener, at Google til fulde overholder schweizisk lov. Han tilføjer, at Google er i færd med at indføre en ny teknologi, som lettere sikrer, at ansigter og nummerplader m.m. sløres automatisk.
Menneskekæde mod Google-vogn
Gadevisning blev lanceret i 2007 og har flere steder givet anledning til oprørsk stemning. I en britisk landsby blokerede indbyggerne med en menneskekæde for Googles særlige optagevogn, og i Japan har Google indvilliget i at omfotografere områder, hvor kameraet fotograferede ind over lukkede områder.