Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil undersøge, om fem store danske banker tager urimeligt høje og dermed ulovlige gebyrer fra kunder, som bruger deres betalingskort i udlandet.
Det sker, efter at bankerne sidste år satte det såkaldte valutatillæg op med op til 50 procent. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
- Den prisstigning, vi har set, betyder samlet set, at bankerne årligt har opkrævet op imod et trecifret millionbeløb ekstra om året fra kunder, som har brugt visa/dankort i udlandet. Det vil være helt lovligt, så længe gebyrerne ikke er urimeligt høje.
- Vi undersøger, om det er tilfældet, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, i meddelelsen.
Valutatillæg er bankens gebyr for at veksle danske kroner til udenlandsk valuta, når en forbruger benytter sit betalingskort i udlandet eller i en udenlandsk netbutik.
I 2017 hævede fem større banker deres valutatillæg med 50 procent inden for Europa og med 33 procent uden for Europa.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil nu undersøge, om de fem bankers forhøjelse af valutatillægget er i strid med betalingsloven, oplyser styrelsen.
Flere medier - herunder InsideBusines - kunne i 2017 beskrive, at blandt andet Jyske Bank og Danske Bank satte gebyret op. I de to banker gik det fra 1 procent til 1,5 procent for brug af kort i Europa. I resten af verden gik det fra 1,5 procent til 2 procent.
Senere fulgte Nordea, Handelsbanken og Sydbank trop med samme stigning.
Forbrugere, der shopper i udlandet, får på den måde en dårligere vekselkurs. Det kan senere betyde en ubehagelig overraskelse på kontoudtoget, fordi ens køb bliver dyrere end først beregnet.
/ritzau/