Den kommende retssag i landsretten i Viborg vil vise, om spillereglerne for bankernes opførsel over for private kunder – god skik-reglerne – er gode nok. Det mener seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.

Sagen skal endeligt afgøre striden mellem Jyske Bank og den økonomisk nødstedte andelsforening Engskoven, som på grund af en swapaftale har set værdien af andelsboligerne fordufte. Kernen i striden er, om banken fortalte alt om den voldsomt komplicerede swapaftale – og især om den fortalte om de negative konsekvenser, den kunne få og fik for andelsboligforenigen. Banken tabte sagen i både ankenævnet og byretten.

»Denne aftale ser ud til at være skrevet med bankens interesser for øje. Men banken har et særligt ansvar for dens udformning – et ansvar for, at man ikke udnytter den svage part i et forhold. En andelsforening har jo ikke de samme kompetencer som en professionel bestyrelse. Derfor ligger der et særligt ansvar for at oplyse om, hvad sådan en aftale indebærer,« siger Morten Bruun Pedersen.

Egner sig ikke

Han synes slet ikke, at bankerne burde sælge denne type finansielle produkter til private kunder, som en andelsforening består af.

»Jeg synes ikke, denne type produkt er egnet til en andelsboligforening. De fleste går nok ind i det for at dække sig af mod noget risiko – for at få en fast husleje med konstante finansielle udgifter. At der så kommer sådan en sag lige i nakken med negativ markedsværdi, det havde de jo ikke regnet med. Almindelige forbrugere gør jo sådan noget for at sikre sig – ikke for at spekulere,« siger han.

Professor ved SDU Nina Dietz Legind har været formand for Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, og hun peger også på bankers særlige ansvar i denne type sager.

»Som byretten også anfører, så må en renteswap betragtes som et kompliceret finansielt produkt, som de fleste vil have svært ved at forstå indholdet og konsekvenserne af. Der påhviler derfor banken en særlig rådgivningsforpligtelse, hvor der rådgives korrekt og fyldestgørende, og der påhviler ifølge byretten også en forpligtelse for banken til at sikre sig, at foreningens repræsentanter rent faktisk har forstået rådgivningen,« påpeger hun.

Hvem har bevisbyrden?

Det nævnte udvalg kom frem til, at spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden, har stor betydning for forbrugernes retsstilling og dermed forbrugerbeskyttelsen – og at de finansielle virksomheder er nærmest til at dokumentere den rådgivning, de selv har ydet.

»Udvalget noterede sig, at bevisbyrden i både domstols-praksis og praksis hos de finansielle ankenævn, særligt Pengeinstitutankenævnet, er blevet vendt i en række tilfælde. Denne praksis er af hensyn til forbrugerbeskyttelsen afgørende, da den sikrer, at forbrugere får et tilstrækkeligt erstatningsretligt værn i de situationer, hvor rådgivningsreglerne ikke er fulgt. Som eksempel nævnte udvalget, at bevisbyrden er blevet vendt i sager om investeringer i komplekse produkter. Det er derfor interessant at se, om landsretten vil pålægge banken bevisbyrden i denne sag, og om banken kan bevise, at den har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med, at den har afsat den konkrete swap-aftale,« vurderer hun.

Morten Bruun Pedersen har også en løftet pegefinger til forbrugerne:

»Man skal som forbruger og andelsboligforening ikke kun gå efter de korte gevinster – man har også en forpligtelse til selv at undersøge tingene,« siger han.