Forbrugerrådet om Nets-analyse: Kæmpe hul i lovgivningen

Ifølge Forbrugerrådet er lovgivningen for Betalingsservice så hullet, at det kalder på øjeblikkelig, politisk regulering.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forbrugerrådet Tænk er stærkt kritiske, efter Konkurrencestyrelsen tirsdag præsenterede en ny analyse af Betalingsservice. Den viser blandt andet, at Nets har mere end fordoblet sin indtjening fra danskernes betalinger gennem Betalingsservice fra 2003 til 2012. Samtidig er Nets' omkostninger til Betalingsservice faldet markant. 

Det forklarer seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Troels Holmberg: 
 
 »Vi mener, det er ubegribeligt, at Nets og bankerne år efter år får lov at udnytte betalingsservices monopol til at opkræve ublu priser. De burde være raslet ned, som vi har set med Dankortet, fordi der er et hul i lovgivningen. Der er behov for politisk indgreb hurtigst muligt. Den problematiske udvikling fortsætter år efter år,« siger Troels Holmberg.

»Provisionsbetalingen til bankerne, som er kernen i problemet, stiger og stiger. Rapporten viser, at Nets og bankernes omkostninger pr. transaktion er knap dobbelt så høje som i Norge og over syv gange højere end i Sverige. Her skal omkostninger ikke forstås som produktionsomkostninger, men som alle omkostninger, herunder provision til bankerne. Man holder omkostninger kunstigt højt oppe, og de tårnhøje tal herhjemme skærer i øjnene i forhold til udlandet,« siger Troels Holmberg.

Vil have politisk regulering

I Konkurrencestyrelsens analyse peges der ikke direkte på, at der bør indføres en politisk regulering af Betalingsservice. I stedet råder styrelsen til, at man overvejer fordele og ulemper ved en regulering. I Forbrugerrrådet Tænk er meldingen, at man altid bør overveje fordele og ulemper, som Konkurrencestyrelsen råder til, men mener samtidig, at der bør laves et politisk indgreb.

»Man skal altid overveje fordele og ulemper ved en politisk regulering. Man skal tænke sig om. I EU er der et forbud mod provisioner på ved for betalingsservice-ordninger. Men det er regler, der kun gælder for Euro-landende. Der har man tænkt sig grundigt om. Så det kunne være en oplagt vej at gå i Danmark,« siger Troels Holmberg.

Daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen sagde i 2011 i kølvandet på en analyse af Betalingservice, at hun ville sørge for, at udviklingen ikke havde bevæget sig i en negativ retning. Ifølge Troels Holm er der lang fra tale om bedring.

»Problemerne er der fortsat og vokset i omfang. Det er vores vurdering. Der er stadig stigende antal betalinger, som burde give anledning til stordriftsfordele. Alligevel holder man stykprisen nogenlunde konstant. Det er kernen i problemet. På et konkurrencepræget marked, der falder priserne i takt med, at man udnytter stordriftsfordele. Det kommer forbrugere og virksomheder til gavn. På Betalingsservice ser vi det modsatte. Der tilfalder fordelene Nets og bankerne,« siger han.

Køber ikke Nets’ forklaring

Nets mener ikke selv, at der i Konkurrencestyrelsens analyse bliver taget højde for den øgede konkurrence på betalingsmarkedet. Et andet argument lyder, at det ikke er Nets, som beslutter, om virksomhederne vil sende gebyret videre til forbrugerne. Den køber Forbrugerrådet dog ikke.

»Vi står i en situation, hvor 95 bruger betalingsservice. så når det er alt, alt for dyrt, rammer det alle forbrugere. Enten i form af gebyr eller højere varepriser. Uanset hvad er det forbrugeren, der betaler i sidste ende,« siger Forbrugerrådets økonom.

Har Nets ikke en pointe i, at flere løsninger kommer til, som øger konkurrencen?

»Man kan ikke sammenligne Betalingsservice og automatisk kortbetaling. Det er forskellige produkter. Det fylder desuden meget, meget lidt, viser rapporten. For det tredje er det også Nets, der driver Dankortet og derfor deres eget system. Det er ikke noget godt argument for, at der er konkurrence,« siger Troels Holmberg.

Den automatiske kortbetaling er en løsning, hvor kreditor kan foretage gentagne træk på en kundes betalingskort, som blandt andet flere teleselskaber benytter. I 2010 blev 13 mio. transaktioner gennemført på denne måde, mens det tal i 2012 var knap 24 mio.

»Vi vurderer, at de danske forbrugeres overbetalinger samlet nærmer sig en halv milliard,« siger Troels Holmberg.