Uigennemskuelig kundesupport, kontaktformularer, der ender blindt og en mastodont i den globale techverden, der ikke er til at komme i kontakt med.

Det er nogle af de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk rejser i en klage over Meta, der står bag platformene Facebook og Instagram.