Forbered dig på at slippe rattet i 2035

Smæk benene op og slap af. I 2035 spås 10 pct. af den globale bilhandel at være førerløse biler.

Foto: Keld Navntoft

10 pct. af den globale bilhandel forventes at bestå af førerløse biler i 2035, lyder det fra Boston Consulting Group.

Gruppen har foretaget en undersøgelse blandt amerikanske bilister, hvor 44 pct. svarer, at de vil overveje at købe en førerløs bil inden for de næste ti år. Samtidig vil 20 pct. være villige til at betale ekstra 5.000 dollars for mere avanceret teknologi.

»Dette vil være så radikal en ændring som bilindustrien har oplevet 100 år,« fortæller Thomas Dauner, chef for BCG's globale auto praksis, til Reuters.

Både General Motors Co., Volkswagen AG's Audi og Daimler AG's Mercedes Benz er i fuld gang med at arbejde på semi-automatiske systemer, som  stadig vil kræve menneskelige hænder og fødder.

De første systemer med automatiske bremser, styring og gashåndtering vil blive sat i gang i år og næste år.

Men de komplette førerløse biler vil man først opleve i 2025, spår mange bilproducenter. Ifølge BCG bør Japan og Vesteuropa være de hurtigste optagere af systemerne, baseret på tidligere erfaringer med fartpilot. USA forventes at holde trit med priserne, og Kina forventes at blive det største marked for selvstændige funktioner, som forventes at repræsentere omkring 25 til 30 pct. af det globale salg i 2035.