For første gang nogensinde er der brugt færre penge på mobilapps
Salget af mobilapps gik ned i 2022 på grund af folks pressede økonomi. Navnlig spilsalget blev ramt. Og udfordringerne er ikke slut endnu. Dansk spil topper endnu en gang.

Salget af mobilapps gik ned i 2022 på grund af folks pressede økonomi. Navnlig spilsalget blev ramt. Og udfordringerne er ikke slut endnu. Dansk spil topper endnu en gang.

For første gang siden smartphones kom frem, ser det ud til, at den ellers ustoppelige vækst i hele økosystemet af mobilapps har nået toppen – og særligt mobilspil har haft et sværere år og står foran yderligere udfordringer.
Den samlede omsætning på mobilapps faldt i 2022 med to procent, og det er aldrig sket tidligere, at den er gået ned.