For få kører på vinterdæk

Alt for mange erhvervsbilister bekymrer sig ikke om dækkene på bilen, de kører i – og fortsætter med sommerdæk i vintermånederne. Ofte med for lidt luft i.

Rådet for Større Dæksikkerhed gennemførte for nylig en dækrazzia over hele landet, og først på året var Dækimportørforeningen ude på 22 steder for at se specifikt på varebilers dækmontering. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det står ikke godt til med bilisters forhold til dækkene på bilen, de kører i, uanset om det er person- eller varebiler og sågar lastbiler.

Rådet for Større Dæksikkerhed gennemførte for nylig en dækrazzia over hele landet, og først på året var Dækimportørforeningen ude på 22 steder for at se specifikt på varebilers dækmontering.

I begge tilfælde var det nedslående, hvad man oplevede.

»Alene varebilstesten viste, at 38 pct. af bilerne havde forkert dækmontering til årstiden. Udgangspunktet var 1.109 køretøjer. Det svarer til, at 29.000 varebiler ud af samlet 80.000 varebiler kørte med sommerdæk eller havde sommerdæk på bilen til trods for, at undersøgelsen foregik i minusgrader,« siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchens Fællesråd.

Dækrazzia-undersøgelsen blev foretaget i september, hvor 1.555 personbiler og 379 varebiler blev kontrolleret. Her viste det sig bl.a., at 18 pct. af bilerne var monteret med vinterdæk trods tidspunktet. De fleste svarede, at de ikke havde nået det eller havde glemt det.

»Mange henviste også til økonomiske årsager, men her er problemet, at mange bilis­ter og erhvervschauffører kun ser udgiften her og nu. Et sæt vinterdæk holder i mange år og sikrer optimalt vejgreb om vinteren. Mens man kører på dem, slider man jo heller ikke på sommerdækkene,« siger Volker Nitz.

Vinterdæk oftest det sikre valg

FDM har gennemført en test af sommerdæk og vinterdæk, som for nylig blev bragt i medlemsbladet »Motor«. Konklusionen er, at vinterdæk ikke kun er overlegne på vinterveje, men også er et godt og sikkert valg, så snart vejen er fugtig, skriver FDM.

Testene blev gennemført med seks forskellige prøver med 80 km/t (ved snedækket vej med 50 km/t) på tør vej med 16 graders temperatur, på næsten tør vej med fem grader, på fugtig vej på frysepunktet, på snedækket vej/fugtig vej både før og efter saltning samt på snedækket vej med minus tre grader i temperatur.

Kun i de to første prøver var sommerdækket bedre, men tæt på vinterdækkets resultat, mens vinterdæk både ved testen på fugtig vej og sne/fugtig vej efter saltning var bedre end sommerdæk. I alt blev der gennemført 130 bremsetest ved målingerne.

Efterfølgende blev resultaterne forelagt Rasmus Prehn, trafikpolitisk ordfører for Socialdemokratiet, som lovede fortsat at arbejde for at gøre brug af vinterdæk i vintermånederne obligatorisk, som det er i vores nabolande.

Værst med varebilerne

»Modstandere af vinterdæk har ofte sagt, at der, ud over det økonomiske aspekt, sker færre uheld, når der ligger sne, fordi der køres langsomt. Men ofte er der nattefrost, når der måske er plus syv grader om dagen. Det er også væsentligt, at vinterdæk giver en bedre mobilitet,« siger Volker Nitz.

»Undersøgelser har vist, at det står værst til for varebiler, der meget ofte kører på almindelige dæk hele året,« siger Volker Nitz.

Problemet bliver ikke mindre, når man ved razziaerne ser, at alt for mange kører med forkert lufttryk. Det forringer brændstoføkonomien og forværrer dermed CO2-udslippet.

»Vi har set lastbiler med dyre alufælge, der er købt for at mindske vægt og dermed få bedre økonomi, men når vi så kontrollerer bilerne, er dæktrykket ofte forkert – ofte meget forkert, som vores dækrazziaer har vist. Det vil dog forhåbentlig med tiden blive mindre i forbindelse med, at dæktryksovervågning (TPMS – Tire Pressure Messuring System) vinder indpas – i første omgang på nye personbiler, hvor det bliver obligatorisk pr. 1. november i år,« siger Volker Nitz.

Burde være EU-anliggende

Han mener, at hele problematikken omkring regelsæt burde være et EU-anliggende – både når det gælder dæktryk og lufttryksmålere på tankstationer – målere, som i øvrigt ofte er defekte. Mange dæksprængninger på især lastbiler skyldes for lavt dæktryk. I hvert fald skal man kontrollere sit dæktryk jævnligt – og minimum, når man skifter fra sommer- til vinterdæk – og omvendt, fortæller han.

»Men dæksprængninger skyldes også – især på campingvogne og trailere – at dækkene er for gamle og mørnede,« fortæller Volker Nitz.

Ser man på vinterdæk til lastbiler, er der forskellige regler i de nordiske lande. Kun i Danmark er det ikke lovbefalet at have vinterdæk på lastbiler, men reglerne er tilmed forskellige i Norge, Sverige og Finland.

»Norge er ved at skærpe reglerne yderligere, hvor kravet allerede er fem millimeter slidbane. Det samme gælder i Sverige, men her er kravet anderledes på trailerdækkene. Finland arbejder ligeledes på en lovgivning, men med andre krav til mønsterdybden. Ikke mindst eksportvognmænd, der kører i Norden, så gerne fælles regler. Endvidere er der i Norge særlige krav om, at man også skal bruge snekæder, så der er en del at skulle holde styr på,« konstaterer Volker Nitz.