For 25 år siden holdt verden vejret – måske ville 1999 aldrig blive til 2000

Nytårsaften 1999 var verden i alarmberedskab af frygt for, at computere ikke kunne klare skiftet til det nye årtusinde og derfor ville gå i sort – eller det, der var værre.

Morgenmønstring på Beredskabscenter Haderslev fredag den 31. december 1999. Omkring 100 værnepligtige tager nytårsvagten i anledning af år 2000-problematikken med godt humør. Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

For præcis 25 år siden var årsskiftet nok det hidtil mest urovækkende nogensinde.

Mange var slet ikke sikre på, at vi overhovedet kom godt gennem sekundet fra det ene år til det andet. Faktisk var man i alarmberedskab verden over.