Fondsbørsen ser mildt på Zealand Pharmas tyvstart

Fondsbørsen i København ser ingen grund til at fare voldsomt frem mod børsdebutanten Zealand Pharma.

Zealand Pharmas adm. direktør David H. Solomon præsenterer sit selskab Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selskabet krydrede tirsdag en i forvejen lettere kaotisk børsintroduktion med en tyvstart på kursfølsomme informationer direkte til et nyhedsbureau og uden om fondsbørsens konventionelle informationskanaler.

- Der er allerhøjest tale om en formel fejl, vurderer fondsbørsens chef for overvågningen, Erik Bruun Hansen.

Kort efter børsåbningen informerede Zealand Pharmas administrerende direktør Bloomberg News om både tegningskurs og antallet af tegnede aktier.

Først ti minutter senere blev markedet informeret gennem en fondsbørsmeddelelse. Men Erik Bruun Hansen vurderer, at ingen investorer har lidt skade ved Zealand Pharmas lidt famlende fremgangsmåde.

- Vi åbnede først for handlen med aktien kl. 9.45, så det har ikke været muligt for nogen at misbruge informationerne, konstaterer overvågningschefen. Mens fondsbørsen således lader nåde gå for ret, straffede markedet aktien med et kursfald på debutdagen til 81 kr. fra en tegningskurs på 86.

RB-Børsen