Fond skyder stort, tocifret millionbeløb i at styrke danske virksomheder mod hackere

Særligt små og mellemstore virksomheder skal rustes bedre mod at få hackere indenfor ad bagvejen, sådan som det i stigende grad sker gennem deres kontaktflader. Det skal samtidig være virksomhedens sikkerhed for at kunne overleve og stå styrket i konkurrencen.

Stadig flere hackerangreb sker ikke gennem fordøren, men ved at finde en lem et sted i den stadig mere omfattende digitale sammenkobling mellem virksomheder og leverandører. Det skal der nu fokus på at få forhindret i langt flere tilfælde. Annette Ried/DPA/AP/Ritzau Scanpix

En stadig stigende hackertrussel mod danske virksomheder kommer ikke fra angreb mod selve virksomheden, men gennem de kontaktflader til leverandører, som virksomheden digitalt er koblet sammen med.

Derfor skyder Industriens Fond, der støtter projekter til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, nu en større sum på 40 millioner kroner i et arbejde, som fra slutningen af august og et par år fremad vil involvere omkring 250 virksomheder.