”Folk tømmer opvaskemaskinen af lyst”

Republikkens kreative innovation sikres af samarbejde på tværs af faglighed.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Vil du have en kop kaffe? Vi er lige ved at brygge en kande, lyder det som noget af det første, som døren til Republikken bliver åbnet.

Duften af den nybryggede kaffe breder sig. Tre borde med tilhørende bænke i lyst, lakeret træ pryder fællesstuen. Et par aviser fra ugens løb ligger strøet på det nærmeste bord.

Republikken er et kontorfællesskab med tre og et halvt år på bagen. Tilbagetrukket fra Vesterbrogade, i København V, ligger fællesskabets lyse lokaler.

Kendetegnende for Republikken er, at det er kreative folk, der har til huse her. Der lægges stor vægt på, at de cirka 70 ”indbyggeres” sammensætning sikrer en optimal mulighed for sparring.

De små kringlede gange mellem de store, lyse, åbne kontorer skaber charme og hygge. Republikkens lokaler breder sig over første og anden sal i bygningen. Begge etager består af tre fløje, så man fra den ene fløj kan kigge over i fløjen på den anden side af gården.

Flere steder er en væg dekoreret med spraglet retro-tapet. Stedet giver associationer til et stort kollegium fra 70’erne eller 80’erne. Alle kender hinanden og hilser og får en lille snak, når de møder hinanden i fællesarealerne. Atmosfæren er hyggelig og afslappet, men samtidig livlig. Man føler sig straks velkommen og godt tilpas.

Læs også i dagens vækstmaskine Sådan får du glæde af innovative miljøer

Uformelt og lystbetonetFlemming Madsen er partner i Kultur & Kommunikation, der er en af de små virksomheder i Republikken. De boede før i et andet kontorfællesskab, men det var for koldt og sterilt. En gammel kollega fortalte Flemming Madsen om Republikkens kreative kontorfællesskab. De har nu boet her i to år, og har aldrig fortrudt det.

- Folk er glade i låget – sjove og kreative. Der er en uformel stemning og få regler. Selvom der sker meget så holder folk orden og tømmer opvaskemaskinen af lyst, fortæller Flemming Madsen.

Dørtelefonen ringer og ind kommer en større gruppe, der skal have en rundvisning. I fællesstuen går snakken lystigt og teskeer, der bliver rørt rundt i porcelænskrus, udsender en klirrende lyd. Fællesstuen og køkkenet er Republikkens samlingspunkt. Her bliver der drukket kaffe, the og skrællet gulerødder.

I kontorarealerne er støjniveauet et helt andet. Det er som om, at turen ned ad den knirkende trappe fører til en anden verden. De eneste lyde her er tastaturets klapren og folks sagte tale. Ved siden af sidder en mandlig ”indbygger” og taler i telefon på fransk.

Flemming Madsen sætter sig bag sit skrivebord, der er fyldt med små papirbunker. Han fortæller, at det er en uskreven regel, at hvis man skal snakke meget og højt, så foregår det i fællesarealerne. Når man sidder på arbejdspladsen, så får man som regel fred. Der er desuden mødelokaler og et decideret stillerum, som kan benyttes.

For at et kontorfællesskab skal fungere er det vigtigt at hive på hinandens kompetencer, hvilket Flemming Madsen og Kultur & Kommunikation benytter sig af. Han ser mangfoldigheden som et plus.

- Det er vigtigt for os at være i et kreativt miljø, fordi vi sælger kreative løsninger. Vi bliver stærkere af Republikken, og Republikken bliver stærkere af os, siger Flemming Madsen.

Ansvarsfuldt fællesskabI køkkenet igen er opvaskemaskinen i færd med at blive tømt, og tallerkner og glas klirrer. På Palme-fløjen har grafisk designer og fotograf Jakob Bekker-Hansen sin plads. Her har cirka 14 grafikere og andre visuelle folk lavet deres egen lille gruppering.

- Vores ansvarsfølelse over for hinanden er stor, da vi kender hinanden så godt. Vi kan løfte i flok og konkurrere med reklamebureauerne, fortæller Jakob Bekker-Hansen.

Det betyder dog ikke, at de ikke længere arbejder sammen med de andre ”indbyggere” i Republikken. Det har bare gjort, at der er kommet en samling, som Jakob Bekker-Hansen savnede.

Jakob Bekker-Hansen har været med i Republikken fra starten, hvor de kun var 20 ”indbyggere”. Alle kendte hinanden, og det sociale var ekstremt højt. Som Republikken voksede sig større, fik det Jakob Bekker-Hansen til at overveje at flytte ud.

Han følte, at sammenholdet var ved at forsvinde. Med den nye inddeling mener han, at det går den rigtige vej. Nu samles de visuelle folk blandt andet én gang om ugen og fortæller, hvad de arbejder på.

- Republikkens force er, at folk har lyst til at medvirke og gøre det endnu bedre. Mange andre kontorfællesskaber er bare dødhamrende kedelige, siger Jakob Bekker-Hansen.

Læs også Netværk dig til vækst

Spirende netværk

Skab trivsel, og få en bedre bundlinje