Første landsdækkende statistik for computerspil

Den danske brancheforening for computer- og konsolspil har i denne måned indledt et samarbejde med virksomheden Chart-Track.

Billede fra spillet World of Warcraft. Foto. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Samarbejdet betyder, at informationer om salg af spil og hardware fra stort set hele markedet samles for første gang

"Chart-Track er både navnet på løsningen og leverandøren, som igennem en årrække har løftet den samme opgave for den engelske brancheforening, der repræsenterer Europas største marked for elektronisk underholdning," siger Multimedieforeningens formand, Peter Weile.

Formålet med markedsstatistikken er at give et præcist billede over udviklingen inden for de enkelte produkter og samlet for branchen.

Og fremover vil det altid være muligt at indhente opdateret markedsstatistik som f.eks. top 20 over bedst sælgende computerspil.

"For os er det primært et redskab til at optimere salg og markedsføring, hvor det f.eks. er ganske interessant at se på hvor, hvornår og hvilke spil der sælger godt og mindre godt," siger Peter Weile.

Han oplyser, at man ved udgangen af i år for første gang vil kunne få et fuldstændigt billede af, hvor stor branchen egentlig er i Danmark - og hvor vi står i forhold til andre lande.

Chart-Track dækker 90 pct. af det danske marked