Første foldbare iPhone klar om en uge under ny Apple-topchef
Apples konkurrent til Samsungs foldbare telefoner, som har været på markedet i syv år, ventes at få senere premiere end de øvrige nye iPhone 18-telefoner.

Apples konkurrent til Samsungs foldbare telefoner, som har været på markedet i syv år, ventes at få senere premiere end de øvrige nye iPhone 18-telefoner.

Det bliver under ny topchef, at amerikanske Apple 9. september præsenterer sin første iPhone-telefon med foldbar skærm – og sammen med den årets nye telefoner, som der skal betales mere for end normalt.
Den foldbare iPhone – som bredt ventes at få navnet iPhone Ultra – har været undervejs i årevis, mens hovedkonkurrenten Samsung, som er verdens største mobilproducent, i mellemtiden hver eneste år i syv år har sendt en ny og forbedret Galaxy Z Fold ud og vundet indpas i stadig flere bukselommer og tasker.