Første bitcoin-automat åbner i USA

På en cigar-bar i det sydvestlige USA kan man nu veksle kontanter til bitcoins. Landets første bitcoin-automat er åbnet.

På en cigar-bar i det sydvestlige USA kan man nu veksle kontanter til bitcoins. Landets første bitcoin-automat er åbnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM URQUHART
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fire måneder efter, at Canadas første bitcoin-automat åbnede i Vancouver, vil USA nu også være med.

Det skriver Version2.dk

Ifølge The Verge er den første af slagsen netop åbnet i Albuquerque, New Mexico, og ligesom det canadiske forbillede kan brugeren veksle amerikanske dollars til bitcoins på få sekunder.

Det fungerer på den måde, at man scanner den QR-kode, der hører til den relevante bitcoin-pung, hvorefter man indsætter en dollar-seddel. Og med enkelt tryk på skærmen er beløbet blevet vekslet til den krypterede valuta.

I løbet af den kommende tid vil der også åbne bitcoin-automater i andre amerikanske storbyer som Austin og Seattle, og dermed bliver krypto-valutaen endnu mere udbredt til den brede befolkning.

Sikkerheden omkring bitcoin har dog været diskuteret en del i den senere tid, da flere store børser har haft stoppet alle transaktioner grundet DDoS-angreb, ligesom seneste udgave af Silk Road for nylig fik stjålet bitcoins for millioner.

Følg med i debatten på Version2