Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er penge i gamle computere - i alle tilfælde, hvis samlesættet er af det rigtige mærke.
En af de blot 200 originale Apple-1-computere fra makkerparret Steve Jobs og Steve Wozniak gik for hele 133.250 euro (993.000 kroner) hos auktionshuset Christie's i London i denne uge. Oprindelig kostede den 666,66 dollars tilbage i 1976.
Apple-1 udgik af produktion i 1977.
Prominent auktionsgæst
Den italienske forretningsmand og samler, Marco Boglione, købte udstyret over telefonen gennem sin bror, Francesco Boglione, der sad klar til at byde for sin computerglade bror. I salen sad også Steve Wozniak, som sammen med Steve Jobs grundlagde Apple.Steve Wozniak var meget beæret over, at hans computer blev solgt på samme auktion som en kopi af den tyske kodemaskine Enigma og skrifter fra den britiske matematiker Alan Turing, der betragtes som en af grundlæggerne af moderne computere.
Computeren er snarere computerdele, for der er ingen skal med. Alt er løse dele, og der fulgte hverken tastatur, strømforsyning eller skærm med »pakken«. Til gengæld lå der et originalt brev med fra Steve Wozniak, som satte sin signatur på det.