Først var det Google – nu skal Meta tvinges til at droppe Instagram og WhatsApp

De amerikanske myndigheder kører hårdt på mod teknologigiganterne. Meta står over for krav om at skulle tvangssælge sine to storkøb, og Googles kvaler er ikke slut endnu.

Det amerikanske justitsministerium vil have annulleret Metas opkøb af Instagram og WhatsApp. Jens Böttner/AP/Ritzau Scanpix

Mens Google fortsat venter på, hvilken straf der følger af at være blevet dømt for at være et monopol, gør USA klar til den næste store sag mod en af teknologigiganterne.

14. april 2025 skal en domstol se på kravet om, at Meta-koncernens opkøb af billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp skal rulles tilbage – altså ophæves.