48-årige Iben Meier havde egentlig været hjemsendt fra sit arbejde, lige siden statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen 11. marts og lukkede samfundet ned med et brag.
Mandag den 31. august – godt og vel 170 dage efter at Iben Meier sagde farvel til sine kolleger – blev hun kaldt ind på arbejdet igen. Og hun vidste udmærket godt, hvad hun og hendes kolleger havde i vente. Fyringer. For hele eventbranchen har været hårdt ramt af coronakrisen, som har medført en stribe af aflysninger og tabt omsætning.
»Men jeg var egentlig ikke bekymret for mit eget job, for jeg var den eneste, der sad i den stilling. Så jeg havde ikke forventet at blive fyret,« siger Iben Meier, der var ansat som projektkoordinator i eventvirksomheden Exponent, som blandt andet laver messeudstillinger.
Men da Iben Meier forlod chefens kontor mandag formiddag, var det alligevel med et hvidt stykke papir i hånden – en fyreseddel.
»Jeg begyndte at græde, for jeg blev ramt af en tristhed over at skulle sige farvel til mine gode kolleger. Men samtidig en uvished over, hvad der kommer til at ske i fremtiden,« fortæller Iben Meier, der dog har en opsigelsesperiode på fire måneder.
»Ked af at skulle vende tilbage«
Men da chokket over fyringen havde lagt sig, blev Iben Meier imidlertid ramt af en helt anden følelse. For hun var faktisk trist over at skulle forlade den mere rolige hverdag, som havde indfundet sig med coronakrisen. En hverdag, der står i modsætning til hendes ofte »hektiske« arbejdsliv.
»Et eller andet sted var jeg ked af at skulle vende tilbage til jobbet, for jeg har jo gået herhjemme i næsten seks måneder, hvor jeg endelig har haft tid til at gå i haven og læse en god bog. Så det var også trist at sige farvel til det,« fortæller hun.
Iben Meier fortæller samtidig, at hun aldrig frygtede for sit job, da hun regnede med, at nedlukningen blot var en midlertidig tilstand. Dermed havde hun nemt ved at finde ro i tilværelsen derhjemme, hvor hun fik mere tid til sin familie.
»Jeg har faktisk været glad for at gå hjemme, for jeg har et 12-årigt barn, der skal af sted i skole hver morgen, og her har jeg haft tid til at tage det stille og roligt og få fokus væk fra hverdagen,« siger Iben Meier.
»Mulighed for at sadle om«
Hun mener samtidig, at coronakrisen og fyringen har sat hende i en helt ny situation. En situation, hvor hun har mulighed for tage sit arbejdsliv op til revision, inden hendes opsigelsesperiode udløber.
»Jeg ser helt klart nogle muligheder for at granske, hvad jeg egentlig gerne vil, for nu har jeg muligheden for at sadle om og være kreativ. Så nu skal jeg spørge mig selv: Hvad er det, jeg vil, og hvad betyder egentlig noget for mig? Det er jo også sådan noget, man har gået at tænkt over,« siger Iben Meier.
Hun er imidlertid godt klar over, at hun ser ind i et svært jobmarked i kølvandet på coronakrisen, hvor mange kommer til at konkurrere om de samme stillinger. Trods den erkendelse mener hun, at hendes fyring rent faktisk kan blive begyndelsen på et nyt kapitel.
»Jeg ser det som en mulighed for at kaste nogle bolde op i luften,« uddyber Iben Meier.
Og så betyder det ikke alverden, at det er 17 år siden, at Iben Meier sidst skrev en jobansøgning. For hun har mod på noget andet. Noget nyt.
»Så det er bare med at komme i gang,« siger Iben Meier.
